x
Ulige Numre : Arbejdermuseet, København

Ulige Numre , Arbejdermuseet, København

Ulige Numre : Arbejdermuseet, København

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Det er snart fire år siden, at Ulige Numre pustede liv i den danske sangtradition med singlen "København", der blev startskuddet på en periode i vælten, som bød på hæder og regelmæssig rotation i æteren. Debutalbummet "Nu Til Dags" fra 2013 fik samlet en inkarneret fanskare, og festsalen på Arbejdermuseet var således fyldt til bristepunktet, da Ulige Numre gav en eksklusiv forpremiere på deres nye album "Grand Prix", der udkommer i foråret.

Et detaljerigt vægmaleri af dansk landidyl tronede sig bag det ungdommelige orkester, der slog tonen an med et brusende intronummer, der svævende lagde sig over publikum, som havde stimlet sig sammen foran den lave scenekant. Den musikalske intimitet blev dog hurtigt afløst af det mere traditionelle rocknummer "Racerhjerte", der energisk løb ud over stepperne og dundrende fik skummet i dåseøllene til at bruse over. "Træder på sømmet for at følge med" tordnede det fra frontfigur Carl Emil Petersen, der med sin karismatiske vokal fik sat tyk streg under orkestrets signatur.

På nummeret "Os Idioter" var der politiske undertoner at spore. Carl Emil forklarede, hvordan nummeret handlede om en mand, der på uværdig vis blev kastet rundt i det danske system – og det passede således som fod i hose til arbejderbevægelsens højborg. Med en drævende vokal blev der sunget linjer som "Nu skal jeg ind på idiotkontoret", og dette blev slagkraftigt underbygget af en insisterende instrumentering, der bød på marchtrommer og guitarsoloer.

Der var dog også plads til mere letbenede popmelodier, der med deres funk-inspirerede guitarriffs udsatte parketgulvet for taktfaste dansetrin fra det fredagsfriske publikum. Her fik bandet, som ellers stod lidt i skyggen af deres frontfigur, lov at skinne mere igennem. Et godt stykke inde i koncerten blev der dog skåret helt ind til marven, da Carl Emil blev ladt alene tilbage på scenen med en akustisk guitar. Den dæmpede belysning spejlede sig i glasloftet over de vejrende røde faner, da han med sammenklemte øjne og en misundelsesværdig indlevelsesevne fik bevist, hvorfor han fortjener sin plads i slægtsrækken af danske sangpionerer.

Om det var de røde faner eller de røde royalpilsnere, der gjorde udslaget, er ikke til at vide, men der blev for alvor lettet på stemningen, da aftenen blev rundet af med en håndfuld numre af ældre dato. Singlerne "Blå" og "København" blev mødt af begejstrede tilråb og brusende bifald, hvilket forplantede sig til orkestret. Koncerten fik en mere løssluppen karakter, men dog uden at blive ukontrolleret, hvilket klædte musikken rigtig godt. Det var således de mere ulige numre, der fungerede bedst. Der blev sat punktum for aftenen med nummeret "Dansk Vejr", der på denne aften var koldt og vådt, men tog sig lidt bedre ud efter en fremragende koncertoplevelse. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA