x
Courtney Barnett: Sometimes I Sit And Think, And Sometimes I Just Sit

Courtney Barnett
Sometimes I Sit And Think, And Sometimes I Just Sit

Courtney Barnett: Sometimes I Sit And Think, And Sometimes I Just Sit

GAFFA

Album / House Anxiet
Udgivelse D. 25.03.2015
Anmeldt af
Finn P. Madsen

"I lay awake at three, staring at the ceiling/It's a kind of off-white/Maybe it's a cream… I think I'm hungry/I'm thinking of you, too." Hjemveen beskrevet som flydende creme på An Illustration Of Loneliness (Slepless In New York), hvilket var en underlig størrelse for den australske kunstner Courtney Barnett. Som 25-årig var hun rejst uden for hjemlandets grænser for første gang, inviteret til CMJ Music Marathon, et seminar for ny musik og up-coming navne. Midt i al virvaret over alt det fremmede blev den pudsige kunstner spottet af flere anerkendte musiktidsskrifter, hvilket førte til en større pladekontrakt.

Sometimes I Sit And Think, And Sometimes I Just Sit trækker hun på alle sine inspirationskilder fra Stephen Malkmus, over Throwing Muses til PJ Harvey på sin egen særegne måde. Den riffhuggende Pedistrian At Best slår om sig med en sønderknusende energi, Small Poppies sætter tempoet ned i et skramlet bluesgear, mens Debbie Downer med bølgende Farfisaorgel fremtryller en mere poppet side af Barnett. På det meste af den imponerende debut får Courtney Barnett understreget, at hun er trukket i arbejdstøjet og forvalter sangskrivergenet på en uimodståelig legesyg måde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA