x
Drenge: Undertow

Drenge
Undertow

Drenge: Undertow

GAFFA

Album / Infectious Music
Udgivelse D. 08.04.2015
Anmeldt af
Finn P. Madsen

De store kanoner er kørt i stilling på Derbyshire-duoen Drenges andet udspil Undertow. Deres normalt så flabede og udfarende garagerock har fået en musikalsk make-over. I stedet for at sparke røv på den mest beskidte måde er tvillingerne Eoin og Rory Loveless faldet i kagedåsen, hvor produktion og klang ofte flyder som en klæbrig tyktflydende creme. Ross Orton (Artic Monkeys, M.I.A) har trykket på producerknapperne, og han har bestemt ikke gjort bandet en tjeneste ved køre dem ud i bredformat.

Stort og bombastisk åbner Introduction for at slå over i Running Wild, hvor guitar godt garneret med rumklang lægger arm med det tunge rockformat, mens Never Awake lyder som The Cult på en dårlig dag. På We Can Do What We Want og Favorite Son vender Drenge for en stund tilbage til den fandenivoldske attitude, som normalt kendetegner dem. Men det er ikke nok til at redde et album, hvor numre som The Snake og The Woods mangler indlevelse, når der absolut skal spilles postgrunge. Drenge buldrer på Undertow som tomme tønder fuldstændig blottet for originalitet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA