x
L.O.C.: Bremen Teater

L.O.C., Bremen Teater

L.O.C.: Bremen Teater

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr | GAFFA

Det klæder L.O.C. at blive voksen og at være gift. Han virker mere grounded end nogensinde før, han virker rolig - og frem for alt virker han glad. Det er måske en lidt pudsig ting at lægge ud med i en anmeldelse af en koncert, men det var ikke desto mindre noget af det, der skinnede allermest igennem: L.O.C. virker som en lykkelig mand, der er et godt sted i livet og har et job, han nyder til fulde.

Således gik han på scenen med en ydmyg selvsikkerhed, der ikke bare var troværdig, men også meget charmerende. Der var bunker af grin, varme og humor gennem hele koncerten, og alle numre blev sluttet af med et kæmpe smil - uanset hvor mørkt, hårdt eller dystert nummeret så end havde været. Det er mere end almindelig svært ikke at blive smittet af den slags glæde.

Blæsere, strygere og stramme beats
Men der skal naturligvis mere end bare grin og glæde til at gøre en koncert god - det bød denne aften heldigvis også på. For på scenen var der 10 meget talentfulde musikere, som alle bød ind med elementer, der gjorde det til en rigtig vellykket koncert. Grand Cru-ep'ens stil dannede rammen om hele setuppet, og for at ramme netop det lydbillede havde rapperen taget tre strygere og tre blæsere – arrangeret af Rasmus Bosse – med sig samt sin faste trommeslager Michel Svane, guitaristen Daniel Davidsen og ikke mindst sin producer Esben "Es" Thornhal på knapper, samples og backtrack.

Og de spillede mildest talt stramt - og virkelig lækkert. Langt de fleste numre sad lige i skabet leveret med saft og kraft, og L.O.C. bliver stadig en bedre og bedre rapper og sanger. Samspillet mellem ham, trommeslager og guitarist er en sand fornøjelse både at se og høre på, de får de stramme og/eller tunge beats og fine melodiske elementer flettet sammen med musikalsk lethed og leg – og de nyder det.

Enkelte fejlskud og en kaotisk lyd
Der var dog desværre også lidt ugler i mosen. Det var ikke alle numre, der fungerede lige godt – særligt Du gør mig stak lidt uheldigt ud, om end publikum generelt virkede ganske begejstrede for genhøret. Den blev bare på en eller anden måde lidt tung og underligt malplaceret. Folk som dem her derimod var fuldstændig fantastisk – stemningsfuld, og intens på den helt rigtige måde.

Lydmæssigt var der også lidt udfordringer i den gamle teatersal, særligt begyndelsen var meget mudret og buldrende. Det blev bedre undervejs, men der var ofte elementer af noget, der virkede mere larmende end lækkert, og oftest var det desværre strygerne, det gik ud over. De druknede i lyden fra deres kolleger. Heldigvis var der passager, hvor de fik lidt mere plads, og hvor det var til at høre, hvor skønt de rent faktisk spillede. Gid det havde været muligt at høre mere af det.

Powerfuldt, positivt og professionelt
Med alt det sagt skal der ikke være nogen tvivl om, at denne koncert står tilbage som nok den bedste, undertegnede indtil videre har oplevet med L.O.C. Aldrig har han virket så stolt og glad, og aldrig har han leveret så meget forskelligt på så kort tid, uden at det blev underligt eller påtaget. Fra cool crooner til rå rapper på et splitsekund – umiddelbart nogle vanskelige størrelser at forene, men ikke for O'Connor. Han mestrer at veksle imellem dem og fik på den måde et nummer som Undskyld til at få et nyt liv i denne opsætning med strygere og blæsere.

Han og hans team forstår at sætte en scene, der strækker sig ud over musikken, og denne aften stod i Grand Cru'ens tegn. Fra den lingeriklædte pige, der kælent sad med strudsefjer i et kæmpe champagneglas i siden af scenen før holdet indtog scenen, til de stilfuldt klædte musikere på scenen. Det handlede om overflod og overskud, og det havde de. Det havde været prikken over i'et med live korsangere – men omvendt kunne det nok have udfordret lyden endnu mere. L.O.C. er blevet andet og mere end en rå og melankolsk rapper. Det har han været længe, men Grand Cru'ens boblende og bittersøde musik har tilføjet nye sider til ham som artist. Dem må han gerne udfolde endnu mere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA