x
Future 3: Sónar Copenhagen, Koncerthuset

Future 3, Sónar Copenhagen, Koncerthuset

Future 3: Sónar Copenhagen, Koncerthuset

Anmeldt af Simon Nathanael | GAFFA

Særligt sangene fra bandets nyeste album With And Without skinnede for alvor igennem i et ellers nostalgisk gensyn med Future 3. Anja Lahrmanns (Ice Cream Cathedral) vokal var et lysende højdepunkt i den halvdel af sættet, hvor hun deltog, mens nogle af de ambiente, live-jammede passager virkede lidt forvirrende.

På scenen står Jesper Skaaning (keyboards), Thomas Knak (computer og controller) og Anders Remmer (bas og effekter) ved hver sin station fordybet i en opblussende intro af flader oven på flader og med blå lyskegler sejlende roligt henover gulvet. Introen brydes af dybe og lækkert knirkende beats på Gentle, som krydres med dubbede synth-effekter.

 

Live-spillede flader får deres eget liv

Camphor og August overtager med piblende, lyse synthesizermelodier, mens de forskellige elementer lever længe efter ansatsen i rumklange og delays. Det er tydeligt, at de mange effekter og flader skabes live, og især Remmer og Knak har travlt med at styre den evige svulmen, der nærmest får sit eget liv; som en elektronisk lava, der sløvt omfavner centimeter for centimeter ned gennem et ambient landskab.

De jammede teksturer trækker ud, og der mudres op og rives rundt og fejes sammen igen i det, som nu er en suppe af buldrende, retningsløs støj. Det bliver simpelthen for langt, men står samtidig som en dejlig antitese til enhver sukkerknald af en poleret popproduktion.

Lahrmann skabte nærværet

Anja Lahrmann træder ind på scenen på Seen, og koncertoplevelsen bliver pludselig enormt nærværende. Faktisk er det som om, at de numre fra With And Without, som var lidt mellemfornøjede på indspilningerne, nu for alvor kommer til deres ret. Lahrmanns vokal passer som støbt ind i de live-styrede elektroniske kaskader, og hun får tøjlet drengenes legesyge lyd på Signature.

Revenant overtager med forindspillet vokal fra Benoît Pioulard, som igen synker ned i en udefineret buldren, og udtrykket lider en anelse under de konstante skift mellem rumlige stemninger og numre drevet af mere klassisk sangskrivning.

Lahrmann er tilbage på Roller Coasters, og hun bliver sammen med introens Gentle og den efterfølgende Do/Don't (fra gruppens 2001-album Like) koncertens højdepunkt. Et stivt synthloop danner bund under hendes luftige pitch perfect melodibidder, som guider de undersøgende flader helt ind under huden på lytteren. De bølgende introakkorder påDo/Don't er nærmest et helt nummer værd i sig selv, og de fyldige keys spreder lysere, opmuntrende toner, som står i kærkommen kontrast til de lidt mørkere live-jams.

Det blev et uprætentiøst og nostalgisk gensyn med et af Danmarks oprindelige elektronika-bands, mens en positivt overraskende Anja Lahrmann stjal showet i sidste ende.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA