x
Jooks: Pumpehuset, København

Jooks, Pumpehuset, København

Jooks: Pumpehuset, København

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

"For mit blod!" Den velkendte stemme - på en gang følsom og arrogant - brager pludselig ud i Pumpehuset. Jooks har indtaget scenen uden skygge af hverken direktør- eller hiphoptid. Han serverer "Etableret", førstesinglen fra det nye album med præcis det affekterede flow, der gør nummeret så dragende: "Etableret med tyve gram guld om min finger, så få de fucking skanky damer ud af her!"

Jooks har gjort noget temmelig unikt med albummet "Dyr". Modsat andre, der har forsøgt sig med voksenrap, er han ikke "faldet til ro" eller stadig sej til trods for han har fået børn, business og et velfungerende ægteskab. Nej, han er sej, fordi han har etableret sig. Det er provokerende at komme så tæt på privatlivet, men det er også spændende. Voksenlivet er pladens gennemgående metafor, og det gør det til en anderledes oplevelse at lytte til den, fordi det netop ikke er vilkårlige skanky damer, vi hører om, når Jooks skyder med skarpt og kommer i hullet, så der kommer børn ud af det.

Den dystre, storladne stemning på "Etableret" erstattes af den lette, legesyge "Vågen", og Jooks swinger med sit backingband, der ledes af Jonathan Elkær. Han er også hovedproducer på albummet og har skabt et melodisk, stemningsmættet lydunivers. Et af de musikalske højdepunkter leveres på "Medicin", der handler om Danmark på lykkepiller. Historien udfoldes over en skæv, poppet produktion med fine variationer og passager, der bevidst eller ubebevidst minder om "I Know What You Want", Busta Rhymes' duet med Mariah Carey. Bandet er også virkelig velspillende. Der er plads til en helterocket guitarsolo, og søreme om de ikke også trækker en trækbasun frem, da festen skal sættes i gang.

 

Dengang hun ville ha' en rapper

Efter den pompøse "Dollargrin" og FOMO-socialmedierevseren "Lolkat" bevæger Jooks sig en tur i bagkataloget. Vi får en fed version af "Træk Vejret" og "Hun Vil Ha En Rapper". Det er tydeligt, at Jooks er et andet sted end, da han plankede "Hey Ya" og røg i powerrotation i radioen. Han fortæller også, at nummeret både har været en velsignelse og forbandelse, så man kan med en vis ret spørge, om det burde være skrottet fra sætlisten. Apropos sætliste er det virkelig småt med genhør. I forhold til hvor mange år Jooks trods alt var med i Rent Mel, er det ærgerligt, at kun "Tag Det Af" luftes.

At Jooks i sin solokarriere har flirtet med Suspekt er ingen hemmelighed. Publikum begejstres, da Bai-D kommer på besøg til "Bedøvende", men det er, da Orgi-E entrerer salen til "Når Børnene Sover", at koncerten når sit foreløbige klimaks. Jooks' elegante flow matcher Emils brovtne rapstil på en helt særlig facon, og deres parløb har skabt en række virkelig stærke numre. Samtidig er de begge interesseret i mandens maskulinitet, som de angriber fra forskellige vinkler, og deres numre føles ofte som samtaler. Vi får "Mand 2.0" samt "Rolig Rolig", der for mange var nummeret, der gjorde Jooks relevant for det hardcore Suspekt-publikum. Jooks kvitterer for hjælpen med ordene "Havde det ikke været for fucking Emil, der trak mig op af sumpen, havde jeg ikke stået her i dag!" 

Efter at være flankeret af en af dansk raps mest karismatiske performere skal Jooks igen stå på egne ben. Han er jo heldigvis ikke charmeforladt selv. I den karakteristiske wifebeater og med sveden dryppende fra skægget leverer han de resterende numre fra "Dyr". Bedst fungerer den tilbagelænede "Lige Nu", hvor hele publikum råber "Halleluja lige nu", mens den erklærede ateist nok engang leger med et religiøst udtryk. Der er en dejlig tilfredshed og ro i nummeret, der gør, at det næsten får karakter af udtoning, efter vi har været helt oppe at køre.

 

Glimrende albumpræsentation med lidt for mange gentagelser

Som præsentation af albummet kunne koncerten ikke være meget bedre. Som Jooks-koncert er det også en overlegen præstation, men det blev næsten overvældende at skulle forholde sig til så meget nyt materiale. Flere af numrene virker også, som om Jooks har lavet den samme sang to gange, hvilket fungerer på albummet, men bliver overkill live. Det ville have klædt koncerten med flere genhør, så vi kunne have fået et mere holistisk billede af Jooks som rapper.

Det sagt var der regulært sublime øjeblikke. For han kan altså noget med det der affekterede flow og den på én gang følsomme og arrogante stemmeføring.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA