x
Eskobar: Posten, Odense

Eskobar, Posten, Odense

Eskobar: Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Det kan diskuteres, om gutterne fra Eskobar, Daniel Bellqvist og Frederik Zäll, er nogle one hit wonder-drenge, der ikke kan meget mere end hitsinglen "Someone New". Pop-bandet har dog formået at udgive fem album, og et nyt er undervejs, så noget har de gjort rigtigt på et tidspunkt. Eskobar har med andre ord erfaring og musik nok til en solid turné, der kommer ud over det store hit og fremhæver gruppens styrke og berettigelse som internationalt eller i det mindste skandinavisk anerkendt pop-band.

Hvordan går det så til, at denne såkaldte "acoustic evening" blev en tam, forglemmelig og ligegyldig koncert? Det kunne skyldes, at Eskobar ikke har turneret siden 2008, det kunne også være fordi samtlige bandmedlemmer tilbragte koncerten siddende inklusive forsanger Daniel Bellqvist. Med mikrofonstativet i hånden sad Bellqvist kækt på kanten af en postkasserød barstol, der perfekt matchede både bukser og rullekrave. Foran sig havde han endnu et stativ med, hvad der formentlig var teksterne til aftenens sætliste. Frederik Zäll sad på modsatte side af scenen med sin guitar og et sørgeligt sølle keyboard.

Det var kun enkelte sange, der ikke fremstod som dræbende kedelige på denne onsdag aftens koncert for omkring 60 koncertgængere. Det var som regel, når Zäll lod det træge keyboard være under sange som "Freedom" fra 2004 albummet "A Thousand Last Chances", men det fungerede også overraskende godt at oversætte "Cold Night" fra samme album til svensk, og man glemte kortvarigt tanken om, at Eskobar måske ikke har formatet til en akustisk aften.

 

En flad siddende koncert

En siddende koncert som den automatiske pengemaskine, vi fik serveret på Postens lille scene, ville svare lidt til, at jeg skrev koncertanmeldelsen på min telefon og lod auto-correct råde. Der vil være steder med småfejl, steder hvor det fungerer og steder, hvor det er helt galt. Eskobar havde medbragt en ærgelig selvsikkerhed og tro på, at sangene kunne holde til at blive forvandlet til en vandet masse af baggrundspop. Det var kun Bellqvists særlige dramatiske sangstemme, der skabte nogenlunde holdbarhed og tekstur i koncerten. Selv vokalen kunne ikke holde til alt i siddende tilstand, og Bellqvist måtte stå et par gange.

Som rosinen i pølseenden kom det uundgåelige førnævnte hit i en særdeles fin udgave selv for et akustisk sæt. Det siger selvfølgelig sig selv, at det var for sent, og også "Someone New" måtte dale til et niveau passende for en semi-elegant café-guitarist. Koncerten blev bragt til ende og Eskobar måtte sige "tack så mycket" til de fremmødte uden noget spetakel med ekstra-numre og lange klapsalver fra et onsdagstræt publikum.   

 

Opvarmning: Ronny Morris med Kaare Thøgersen fra Momb ***

Opvarmningen var mindst lige så kedelig som selve koncerten, men danskfødte Ronny Morris stod dog med guitaren og virkede nærværende i sine sange. Faktisk så nærværende, at han lod sin medmusikant overtage med to numre, hvilket gav hovedpersonen selv lejlighed til at sludre lidt med nogen, han kendte blandt publikum. Backup til Ronny Morris viste sig at være Kaare Thøgersen fra det næsten glemte Momb, og med den 18 år gamle P3's Uundgåelige "Sea Of Time" blev det til en ganske ideel opvarmingskoncert for et band, der også har en P3-klassiker på samvittigheden. Kaare Thøgersen sang til sidst en ny sang fra et kommende Momb-album og Thøgersens stemme fungerede i høj grad til en nostalgi-ladet udgivelse som et uopdaget levn fra 90'erne.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA