x
Mystic Revealers: Crucial Cuts

Mystic Revealers
Crucial Cuts

Mystic Revealers: Crucial Cuts

GAFFA

Album / VP Records
Udgivelse D. 13.01.2015
Anmeldt af
Henrik Bæk

Crucial Cuts markerer reggaegruppen Mystic Revealers comeback til reggaescenen, som de forlod i 1997 med albummet This One's For Jah, men selvom der er tale om en ny ugdivelse, så er syv af albummets i alt 14 numre også at finde på opsamlingsalbummet Crossing The Atlantic fra 1998, så på den baggrund er der desværre ikke så meget nyt at komme efter.

Gruppen har ellers for nylig i samarbejde med Chronixx udsendt singlen Herb Must Legalize i anledning af at Jamaicas regering på Bob Marleys fødselsdag lempede på marihuana-lovgivningen ved at tillade en større besiddelse af den euforiserende urt uden retsforfølgning. Desværre er dette nummer ikke at finde på opsamlingsalbummet, der alene indeholder materiale fra gruppens tidligere udsendte album fra perioden 1992-1997, heriblandt de stærke duetter med Anthony B i I'm Gonna Tell Ya og Sizzla i Tell Dem. Ifølge et interview, GAFFA har fået med gruppens forsanger Billy Wilmot arbejder Mystic Revealers på et spritnyt album, der efter planen vil blive udgivet senere i år. Indtil da kan vi glæde os over stærke roots tracks om Unity, Young Revolutionaries og Rasta Man, der med sine nyabinghi vibes bringer en masse dejlige minder tilbage fra dengang, gruppen gav koncert i Loppen på Christiania.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA