x
X-Factor: finalen, Jyske Bank Boxen, Herning

X-Factor, finalen, Jyske Bank Boxen, Herning

X-Factor: finalen, Jyske Bank Boxen, Herning

Anmeldt af Christian Voldborg Andersen | GAFFA

Siden 2008 har britiske Simon Cowells versionerede talentshowformat X Factor været et tilbagevendende og populært fænomen på public service-kanalen DR1s primetimeslot. I år var ingen undtagelse. Fredag efter fredag har dette års håbefulde deltagere kæmpet om pladserne i liveprogrammerne med henblik på at udleve drømmen om at opnå en professionel karriere som popsangstjerne i ind- og udlandet. Årets X Factor-finale løb af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor den 15-årige nordjyde Emilie Esther endte med at løbe med sejren.

Uanset om man er trofast fan af X Factor eller ej, så har de fleste danske tv-seere i hvert fald som minimum en holdning til underholdningsprogrammet. Med andre ord er X Factor et tv-underholdningsprogram, der er i stand til — potentielt set — at samle alle slags danskere på tværs af geografi, demografi og sociale forudsætninger. Desværre var der på den musikalske front ikke meget at komme efter ved dette års X Factor-finale, der mest af alt lignede og lød som en kedelig parodi på sig selv.

Hvinende teenagepiger fik, hvad de ville have

Som optakt til selve tv-udsendelsen blev det fremmødte publikum, der primært bestod af hysterisk hvinende teenagepiger, udsat for den udgåede duo Citybois. Det mest imponerende ved deres optræden var, at de to amatører kunne ophidse salens tøser i kraft af ren og skær tilstedeværelse på scenen. På den anden side kan man argumentere for, at de nådesløse skrig maskerede de to knægtes tvivlsomme sangtalent. Efter Citybois havde varmet pigebørnenes skrigeorganer op, kunne tv-transmissionen så småt begynde.

X Factor-finalen begyndte med en dramatisk interviewmontage, hvor dommerne Remee, Lina Rafn og Thomas Blachmann hver især reflekterede over årets forgangne sæson, og her blev der lovet "dygtige deltagere," og at finalen kun kunne blive "magisk." Da dommerpanelet og aftenens værtinde Eva Harlou trådte ind på scenen, blev de obligatoriske ildflammer tændt. Herefter blev ballet åbnet af aftenens tre finalister Ivarsson, Bang & Neumann, Emilie Esther og Jógvan, der sang et cover af Ariana Grandes "Break Free". Det koreograferede indslag havde sikkert passet glimrende ind på et gennemsnitligt dansk provinsdiskotek, hvor de musikalske nuancer består af autotunede vokaler.

Uoriginale sangvalg manglede nerve

Herefter gav X Factor-finalisterne sig i kast med at optræde individuelt. Færøske Jógvan lagde ud med et nasalt cover af Coldplay-nummeret "Yellow." Udover at være et håbløst uoriginalt sangvalg, så manglede Jógvans fortolkning den nerve, som Chris Martin formidler på originalindspilningen. Det var svært at se meningen med, hvad vi skal bruge dette Coldplay-cover til.

Bagefter var det Ivarsson, Bang & Neumanns tur til at synge deres cover af indierockbandet Broken Bells' nummer "The High Road," hvilket lød ganske forglemmeligt. Til slut sang Emilie Esther et cover af Beyoncés "If I Were A Boy," der heller ikke bar præg af de store musikalske overraskelser. Gennemgående var det forholdsvis kedelige og forudsigelige fortolkninger, som finalisterne præsterede i den første runde.

Hjælp fra Ulige Numre, Julias Moon og Stine Bramsen

I anden runde sang de tre finalister hver især en duet med et etableret navn i dansk populærmusik. Jógvan blev parret med det glimrende dansksprogede rockband Ulige Numre, der helt klart udgjorde aftenens musikalske højdepunkt. Desværre virkede Jógvan mest af alt som en musikalsk turist, der var faret vild i den formidable skæring "København." Man kan da glæde sig over, at et rigtigt orkester, der selv kan skrive sange og spille instrumenter, fik sneget sig ind i stuerne.

Den elektroniske popgruppe Julias Moon passede vel forholdsvis udmærket sammen med Ivarsson, Bang & Neumann på "Palace" og "Lipstick Lies," men man sad stadigvæk med en følelse af, at amatørerne fik lov til at lege med de professionelle. Emilie Esther og Stine Bramsen kunne heller ikke ligefrem imponere med deres udgaver af "The Day You Leave Me" og "Karma Town," som flød over i scenografiske gimmicks.

Prisen for aftenens bundniveau går alligevel til X Factors obligatoriske klovneindslag, hvor sæsonens afviste Klods-Hans-deltagere hives ind i cirkusmanegen for at "synge" endnu et døgnfluepopnummer. Den joke burde DR snart overveje at springe over i fremtidige programmer.

Generisk samlebåndspopmuzak

Efter resultatet af den første sms-afstemning blev annonceret, sluttede X Factor anno 2015 for gruppen Ivarsson, Bang & Neumann. Jógvan og Emilie Esther sang derefter hver deres bud på en vindersang, henholdsvis "Best Kept Secret" og "Undiscovered." Ingen af sangene bød på særlig meget musikalsk karakter, identitet eller originalitet, og mindede bare om mere af den trættende form for generisk samlebåndsmuzak, som aftenens finale havde båret præg af. Spændingen blev forløst, da en overvældet Emilie Esther blev udråbt som vinder af X Factor 2015.

Hvis man skal vurdere aftenens X Factor-finale som en musikalsk oplevelse, var det generelt set en tynd kop te, der primært henvendte sig til Familien Danmarks musikalske horisont og forbrug. Den yngre målgruppe fik tilsyneladende, hvad de havde forventet sig: Genkendelige dommere, genkendelige udtryk, genkendelige hits og genkendelige jingles. X Factor-finalen var i bedste tilfælde en dyrt produceret karaokefest i Jyske Bank Jukeboxen, som vi havde set før.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA