x
L.I.G.A: Kulturhuset Viften, Rødovre

L.I.G.A, Kulturhuset Viften, Rødovre

L.I.G.A: Kulturhuset Viften, Rødovre

Anmeldt af Katrin von Linstow | GAFFA

(Arkivfoto, red.)

Fredag d. 27. marts var ikke kun X Factor-finale, men også aftenen hvor L.I.G.A. gav koncert i Kulturhuset Viften i Rødovre. Det er ikke det største spillested i verden, men L.I.G.A. havde til gengæld formået at fylde salen op.

L.I.G.A. er en dansk rap/pop-trio bestående af Nicky Russell, en dansk-australsk sanger, Feras Agwa, en syrisk-egyptisk rapper og Ihan Haydar, en irakisk trommeslager. Gruppen blev dannet i 2012, efter at Nicky og Feras havde opdaget hinanden via deres respektive YouTube-kanaler. Uden nogensinde at have mødt hinanden ansigt til ansigt sendte de fælles materiale ind til den danske sangskriver og producer Chief 1. De blev hurtigt inviteret ind i studiet, hvor de mødte Ihan, som tilfældigvis var der og som gerne ville låne en hjælpende hånd på trommerne. Det er vist ikke nogen underdrivelse, når man siger at L.I.G.A. blev dannet som konsekvens af en række tilfældigheder. Chief 1 og Remee så et potentiale og tog bandet under deres vinger. L.I.G.A. er i dag på kontrakt med netop Chief 1 og Remees pladestudie, RE:A:CH.

Bandet udgav deres debutalbum "L.I.G.A." i 2014, og med numre som "Skylder Dig Ik' Noget" og "Julia", har danskerne taget godt imod dem. Der er ikke mange, i vores lille danske land, som ikke kan nikke genkendende til disse numre.

Gabriellas: ***

Opvarmningsbandet skulle vise sig at være det nyeste skud på RE:A:CH-stammen, nemlig pigebandet Gabriellas. Med en skandinavisk lyd blandet med Icona Pop og Ronettes, skiller dette pigeband sig ud fra alle de andre "pigegrupper" gennem tiden, såsom Spice Girls eller All Saints. Bandet har i hvert fald lagt en mere skæv lyd for dagen, end det som 1990'ernes pigebands leverede. Bandet består af Anne-Sofie på bas, Cecil på guitar, Sarah på trommer og den karismatiske forsanger, Gabriela.

Pigerne fik dog en svær start på deres koncert, da de tekniske problemer hobede sig op. Pigerne stod længe på scenen, før de kunne spille deres første sang, da trommeslageren havde problemer med sin lyd. De nåede dog også kun igennem halvdelen af sangen, før trommeslageren var MIA (missing in action, red.) og måtte ud bagved for endnu en gang at fikse lyden. Pigerne sang dog færdig, men det slog dem lidt ud af kurs.

Med bævrende stemmer prøvede de deres bedste at holde gang i publikum ved at fortælle jokes og undskylde for alt de tekniske besvær. De måtte endda ty til at synge en Spice Girls-sang for at understrege, at de var venner, og at det var godt at have venner i den tekniske udfordring, de pludselig befandt sig i. Alle fire piger blev klar igen og trods overdøvende trommer var nummeret "All I Want" ret ørehængende. Det var dog et af de sidste numre, nemlig "Bodylanguages" som var det bedste nummer. Det var synd for gruppen, at teknikken skulle volde dem så mange problemer. Lyden blev aldrig ordnet, og man havde svært ved at høre ordene i sangene, og pigernes stemmer lød til tider ret skingre. Det er ikke andet at sige end: Op på hesten igen! 

L.I.G.A. ****

Lyden var til gengæld helt i top da L.I.G.A. gik på scenen, og på et splitsekund var hele showet meget mere professionelt. Scenen blev mørklagt og i det fjerne kunne ekkoet "Skylder Dig Ik' Noget" høres. Musikken gik i gang, lyset blev tændt og første nummer "Søvnløs" brølede derud af med en vild energi. L.I.G.A. var i gang.

Setupet var simpelt. Udover trioen havde L.I.G.A fire andre musikere med på scenen. En guitarist, en bassist, keyboard/saxofon og en trompet/slagtøj. Alle stod de i baggrunden, klædt i sort, mens L.I.G.A. stod i front og klædt i hvidt. Det klædte trioens - pop møder rap - med det lille orkester, og det fremhævede meget fint Nickys store, flydige stemme og Feras dybe rapvokal. Ihan og hendes trommer var trukket helt op til scenekanten, mens Nicky og Feras stod på hver sin side af hende. Derfor så det også rigtig flot ud, når lyset i alle regnbuens farver vandrede hen over scenen og virkelig fangede det hvide tøj.

Tredje sang blev præsenteret som en ny sang, men som L.I.G.A. havde spillet lidt sidste år. Nemlig "Ayaya", og der var da også kun nogle få i publikummet, som kunne synge med på den ellers meget simple tekst. Der kom heldigvis mere gang i publikum, da Nicky spurgte, om man ville med ham til Paris. Det fik teenagepigerne til at hvine, og med et catchy omkvæd satte numret "Paris 21" gang i festen, som varede resten af koncerten. Guitaristen blev trukket frem til scenekanten, og på smukkeste vis flød pariserdrømmene over i Kim Larsens "Masser Af Succes". Nicky leverede en meget flot og tydelig Kim Larsen-inspireret vokal, som fik de voksne til at skråle med. En flot kombination, som tydeligt viser at L.I.G.A. kender sit publikum: børn og deres forældre.

Så kastede bandet sig over noget forholdsvis nyt; nemlig et akustisk sæt. Hele bandet trak klapstole hen til scenekanten, mens Nicky forklarede, at det eneste, man skulle bruge for at skabe en mere intim følelse var fem klapstole fra Ikea. Lyset blev dæmpet, og en ensom guitar klingede smukt i baggrunden, mens Nicky fortalte, at det næste nummer havde taget lang tid at skrive, for det skulle være perfekt. Det skulle skrives ordentligt, så man ærede dem man havde mistet. Alle var stille og med et brød han ud i "Kun For Et Øjeblik". Desværre var lyden i Nickys mikrofon alt for høj, så de første par ord skar sig igennem stilheden. Det var tydeligt, at lydmanden ikke var indstillet på samme intensitet. Det blev dog hurtigt ordnet.

På fornemmeste vis smeltede Nickys flotte vokal sammen med Feras dybe, mens de sang: "Jeg fik lov til at låne en engel, men kun for et øjeblik. Jeg fik smagt min bid af himlen, før vi skulle hvert til sit." Dette blev overtaget af en trompetsolo, som var fin og delikat. Jeg tror, at alle i publikummet havde en klump i halsen, da ordene: "Du er aldrig gået bort, du er bare gået i forvejen" lød. Jeg gemte nok selv på en lille tåre i øjenkrogen.

Mens de fleste af os nede i salen tørrede øjnene, præsenterede bandet "Den Første Gang". Her kunne både børn og voksne synge med, da sangen ikke kun er skrevet af L.I.G.A., men i den grad også af Povl Dissing. Bandets tekster er ikke den store poesi, men man skal jo også huske på, at L.I.G.A. er letfordøjelig popmusik. Gruppen har dog aldrig påstået, at de har opfundet den dybe tallerken, og måske er det netop derfor, at deres tekster har en vis humoristisk charme, når de rimer "Beyoncé" på "åndssvag" i "Den Første Gang" ("Med det samme tænkte jeg, at vi ku' bli et makkerpar / Som Bonnie og Clyde som Jay Z og Beyoncé / En good girl sammen med en, dér var så åndssvag"). En sød sang, som på fin vis afsluttede den akustiske og overraskende vellykket del. Jeg vil dog vove at påstå, at et akustisk set ikke bør indeholde elektrisk bas. Det kunne have været interessant at se gruppen i et mere sårbart, akustisk setup. For Nicky og Feras stemmer kan sagtens bære en smule mere barhed.

Scenen blev igen mørklagt, og en enkelt spot lyste på Ihan. Nu skulle der en trommesolo på banen, så festen kunne fortsætte. "Rødovre, er I klar til en trommesolo?", sprugte Ihan. Det var vi - og det fik vi! Man kan ikke tage fra den 23-årige kvinde, at hun kan finde ud af at slå på trommen. Hun stålede af selvtillid og energi, da hun sad på scene alene. Det eneste, der ærgrerede mig var, at det egentligt var første gang vi hørte noget til Ihan. Op til hendes solo havde hun intet sagt i mikrofonen til publikum, og derfor var hun faldet lidt i baggrunden. Jeg håbede derfor, at trommesoloen skulle være starten til at inddrage hende mere i tredje og sidste sæt.

Feras og Nicky var klar til at feste, og med numret "Rundt og Rundt", må man bare konstatere, at de løftede taget. De sprang rundt på scenen, og det fik publikum til at gå fest-amok. Mest imponerende var, at energien blev holdt på dette niveau helt hen til gruppens mega-hit "Skylder Dig Ik' Noget" - og her blev festen endnu vildere. Det var ingen tvivl om at alle havde ventet på dette nummer, og det kvitterede bandet med at skrue et hak op for festen. Lige da festen var på det højeste, stoppede musikken, og hele bandet stod stille på scenen og kiggede på publikum. Den lange pause fik bare publikum til at gejle sig selv højere og højere op, og da bandet fortsatte sangen, var det lige før at Viften i Rødovre var eksploderet i et energudbrud. 

Med pift og hvin på sit højeste takkede bandet af og gik fra scenen. Der gik dog ikke mere end et par minutter, før Ihan og de andre musikere var tilbage på scenen. De gav et lille instrumental nummer, før Feras og Nicky deltog. En af L.I.G.A.s fordele er Feras og Nickys charme, hvilket blot blev understreget ved, at Nicky sagde til publikum: "Jeg er nødt til at fortælle jer en historie. Er det okay? Altså I har jo betalt for at være her, så I kan lige så godt få den med." Herefter blev der peget på trompetisten og fortalt, at han havde lige fået en opringning ude backstage. Det var hans kæreste, som havde forladt ham og var rejst til Spanien, og nu ville hun låne nogle penge af ham. Nicky ville lige tale nogle alvorsord med hende, for sådan legede man ikke i L.I.G.A. Mens Feras stod på den anden side af scenen og sagde: "Hvad sagde du til hende?", tog Nicky telefonen op til øret og sang: "Jeg skylder dig ik' noget mere!". På et splitsekund var energien igen på sit højeste, og Nickys store stemme blev endnu en gang understreget med en flot og voluminøs afslutning.

"Julia" blev aftenens sidste nummer, og her fik publikum virkelig lov til at synge med, da både Feras og Nicky vendte mikrofonerne ud mod et meget entusiastisk publikum.

Alt i alt var det en rigtig god koncert, hvor Nicky og Feras havde X-Factoren for en aften i Rødovre.

For mig blev Ihan aldrig en rigtig del af koncerten. Selvom L.I.G.A. har skilt sig ud ved at have en kvindelig trommeslager i front, må jeg konstatere, at bare fordi man placerer trommerne forrest på scenen, er det ikke ensbetydende med, at man er frontfiguren. Nicky og Feras overstrålede Ihan med deres ping-pong med hinanden og ikke mindst publikum. Begge drenge var meget dygtige til at få publikum med, og de formåede faktisk at skabe en forbindelse til deres publikum, som gjorde, at man festede med dem.

Udover det er den måde L.I.G.A.s har trommerne i front et problematisk setup for andre bands. Opvarmningsbandet Gabriellas var delt i to, fordi de skulle stå på hver sin side af L.I.G.A.s trommeset. Gabriellas egen trommeslager måtte sidde på den yderste del af scenen, næsten gemt bag gardinerne. Jeg synes heller ikke, at L.I.G.A. selv udnytter Ihans placering på scenen ordentligt. Feras og Nicky dansede frem og tilbage med deres medbragte orkester, mens trommerne i front på sin vis var lidt i vejen.

Trods teknisk uheld og andre små detaljer var det en rigtig sjov aften med et band, som forstår at give publikum en fest.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA