x
Dorthe Gerlach og Juncker: Posten, Odense

Dorthe Gerlach og Juncker, Posten, Odense

Dorthe Gerlach og Juncker: Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Dorthe Gerlach er bedst kendt som forsanger i Hush, en duo med en håndfuld udgivelser af musik, der løst kan beskrives som engelsksproget, melankolsk countrypop. I løbet af nullerne og frem til 2011 blev gruppens musik udgivet med jævne mellemrum, men nu er projektet med Hush sat på pause for at gøre plads til Dorthe Gerlachs egne sange både på solodebutalbummet Natlys og ude på de danske spillesteder.    

De fremmødte koncertgængere på spillestedet Posten i Odense havde fordelt sig i flere højder foran scenen; der var oppe foran en flok stående ved opstillede barborde, bag dem en større mængde siddende nede ved borde, og ude i kanterne fandt man de klassisk stående publikummer samt dem, der havde fundet en barstol et sted. Der er i grunden meget få koncerter, der fungerer, når publikum er lidt for tilbagelænet og nede i tempo. Dorthe Gerlachs koncert kunne umiddelbart godt have været en god siddekoncert, men til det var sangene for festlige og energiske, viste det sig.

Det var rart at høre, hvor sublim lyden kan være på Posten, særligt efter at opvarmningen Juncker måtte trække stikket og synge uden elektronikken. Dorthe Gerlachs vokal var klokkeklar, så både teksterne og den flotte stemme trængte igennem. Også Michael Hartmann på guitar var stærkt på pletten med sine riffs og soloer. Hele bandet, ud over Harmann, talte en trommeslager, en keyboardspiller med dertilhørende Macbook og en kombineret korsanger og percussionist. Kun en enkelt gang eller to var der lidt for meget lyd enten på korsang under "Skyggedans" eller på tambourinen under "Hverdag Hver Dag". 

Lidt på plade, men meget i livesammenhæng lægger Dorthe Gerlachs musik sig et sted i trekanten mellem Marie Key, Sys Bjerre og Kirstine Stubbe Teglbjerg. Selv har Gerlach døbt sin musik "melankopop" og ja, det minder om Hush med personlige danske tekster og med elektronik til at erstatte det ellers organiske udtryk, man kan høre på udgivelserne fra Hush. Melankoli forekommer dog at være kodeord for voksenpop, da flere af sangene fra Natlys ikke er udpræget melankolske, faktisk er en sang som "Voksen Sommer" et overvejende dansevenligt, opløftende og energisk nummer.

Sådan gik det også med sangene "Kan Ikke Falde Til Ro" og "Hverdag Hver Dag"; begge sange er flittige med stortrommen og er aldeles ikke velegnet til et siddende publikum, der maksimalt kan rokke lidt rundt på ballerne eller nikke lidt med nakken. Det var, som om at man nede fra stolen gik glip af alle de fantastiske overraskelser, Dorthe Gerlach havde med på turnéen. Ikke mindst af disse glædelige overraskelser var et vildt cover af Johnny Madsens "Uden for Sæsonen" som et sidste ekstranummer. I Gerlachs oppustede fremadstormende udgave faldt Johnny Madsens sang godt på plads i en sætliste med særprægede og oprigtige sangtekster.

Jeg har aldrig været til koncert med en sanger, der kunne smile så meget, mens hun sang så godt samtidigt. I bedste singer-songwriter-stil blev sangene præsenteret med vittige kommentarer og medfølgende refleksioner, og i sidste ende var stemningen i top. Sangene, som de elegant blev leveret til koncerten, har den uheldige konsekvens, at man frem over kommer til at lytte til Natlys-albummet blot for at blive mindet om de virkelig levende og fyldige live-udgaver af Dorthe Gerlachs personlige sange.    

 

Opvarmning: Christian Juncker ******

Christian Juncker, også kendt som Juncker, var næppe begyndt på opvarmningskoncertens anden sang "Mogens og Karen", før der bogstavelig talt var knas med lyden. Set i bakspejlet kunne det godt have være et stunt for at peppe koncerten op, da Juncker hurtigt besluttede sig for at trække stikket blot for at følge opvarmningskoncerten til dørs ved at sidde på scenekanten og derefter gå rundt blandt publikum.

Christian Juncker jokede selv med, at han havde saboteret guitaren for at kunne lave en unik koncert, og man fristes til at tro det, da opvarmningen blev så vellykket i sin intimitet og tvunget engagement fra publikum. Sangskriveren var rap i replikken og nonchalant i den uvante og tydeligvis ukomfortable situation. Samtidig fik sangene også en passende skrøbelighed, der trods Junckers haltende vokal gjorde denne opvarmning til noget helt unikt og mindeværdigt.

Se flere koncertdatoer med Dorthe Gerlach og find billetter via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA