x
Adam O.: Kakofonia

Adam O.
Kakofonia

Adam O.: Kakofonia

GAFFA

Bog / Fahrenheit
Udgivelse D. 17.03.2015
Anmeldt af
Espen Strunk

Som den velformulerede Bad Seeds-trommeslager Jim Sclavunos engang sagde til mig: "Rock'n roll- og bluestekster er ofte interessante på grund af det, som udelades. Springene fra et billede til det næste." Der overlades, med andre ord, noget til fantasien – og netop det rum udforsker københavnske Adam O i sin nye, ordløse graphic novel.

Bortset fra, at Kakofonia ikke er en novel men derimod en stribe (ofte uheldssvangre) billeddigte, inspireret af og navngivet efter en serie eklektisk udvalgte popsange; fra Den allersidste dans med Poul Reichard over The Rolling Stones og Jodle Birge til Iggy Pop, The Animals og Kim Larsen.

Vi starter med et helsides, gråtonet snapshot af Københavns Hovedbanegård set fra Istedgade. Den navnløse, uhyggeligt udseende mand træder ind på Café Blomsten og tænder for jukeboksen – blot for at bevæge sig ind i en art psykologisk bad trip til tonerne af Rigtige Venner, Time is on My Side, Search & Destroy, Stand By Me med flere.

Ideen er god og udførelsen udtryksfuld og ofte ildevarslende, holdt overvejende i grå og brune nuancer – i en voksenbilledbog, som viser, præcis hvor subjektiv, oplevelsen af en given sang er. Springene fra det ene billede til det næste, you know.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA