x
Stefano Bollani: Joy in Spite of Everything

Stefano Bollani
Joy in Spite of Everything

Stefano Bollani: Joy in Spite of Everything

GAFFA

Album / ECM Records
Udgivelse D. 15.04.2015
Anmeldt af
Ivan Rod

Den italienske pianist Stefano Bollani, er – takket være et årelangt samarbejde med bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund – en mand, der er kendt på den danske jazzscene. De tre mødtes første gang i 2002, da de var blevet sat sammen for at give en kurateret koncert, i forbindelse med Enrico Ravas modtagelse af JazzPar Prisen i København. Siden har italieneren gentagne gange – med succes – spillet og indspillet med danskerne, men på hans nye plade er den etablerede jazztrio alligevel – på fornem vis – blevet udvidet med to amerikanere: guitaristen, Bill Frisell, og saxofonisten, Mark Turner.

Og det, som netop dén kvintet får ud af samværet og -spillet, er simpelthen så iørefaldende. Den instrumentale jazz er melodisk, men ikke bare dét. Den er samtidig kompleks og så mange-facetteret, at man bliver ved med – som titlen antyder – at finde glæde i musikken. Musikken er smuk og følsom, lyrisk og let. Og det samme gælder den enkeltes instrumenthåndtering. Både de mindste detaljer og balancen mellem det komponerede og improviserede er så fin(e).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA