x

Mud Shark
Lend me Your Ears

Mud Shark: Lend me Your Ears

GAFFA

Demo-cd / https://mudsharkrock.bandcamp.com/album/lend-me-your-ears
Udgivelse D. 03.05.2015
Anmeldt af
Hansen

Tung og groovy postgrunge, der bestemt er vokset med opgaven siden deres sidste demo. Nu fungerer det virkelig, i et sejtrækkende midtempo, hvor cool sangskrivning og solid bandfeeling giver mening. Der er både Seattle og Texas i mixet, men mest af alt er det lyden af et band, der kan rocke mindet om 90'erne, uden at lyde nostalgiske eller uddaterede. De rammer en lyd, der uden at gå på kompromis burde ramme rigtigt mange, og det virker også på anlægget, så sikkert også på scenen.

Der er ingen, der stikker af med billedet, så selv soloerne er en del af sangene og fører det hele fremad. Jo mere drone, twang og støv, der er i lyden, og jo mere de er nede og slæbe tungt, jo bedre er de. Det swinger og bliver aldrig gumpetungt, så de kan sagtens holde opmærksomheden fanget uden at gå fest i den. Jeg synes stadig, stemmen er det svage led, men slet ikke i samme grad som tidligere, og jeg er sikker på, at når først sveden drypper fra loftet, og der er tæt af ternede skjorter, så opdager jeg det slet ikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA