x

Albert Monk
Monk's Mountain

Albert Monk: Monk's Mountain

GAFFA

Demo-cd / https://www.facebook.com/Albertmonkmusic
Udgivelse D. 03.05.2015
Anmeldt af
Hansen

Thomas og hans 12 mand store orkester spiller en ambitiøs og filmisk postrock, med vægt på det symfoniske. Musik, man kan synes er interessant og dybt, men jeg savner lidt sangene. Det virker lidt fortænkt og alt for afhængigt af den historie, der fortælles igennem de fem numre. Til gengæld er det rent faktisk godt, hvis man er tålmodig over for de gøglede indfald og giver det den håndfuld lyt, der skal til for at lade kompositionerne trække ud af det studentikose.

Det er sjældent, man hører nogen prøve at outradioheade Radiohead og rent faktisk give et reelt bud på det. Thomas har fundet sin stemme, og alle spiller godt og interessant. Og jeg burde elske det for deres ambitioner og kæmpe indsats for at gentænke postrock. Men alligevel bliver jeg igen og igen irriteret over en detalje eller et indfald. Det falder bare ikke naturligt, og det forcerede trækker meget ned. Men kæmpe respekt for at kaste sig ud i at skrive en minisymfoni og skide på samtlige trends i musikbranchen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA