x
Saga: Amager Bio, København

Saga, Amager Bio, København

Saga: Amager Bio, København

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Når Saga besøger Amager Bio, er der tradition for en god aften. Således også onsdag, hvor de pompøse canadiske keyboardprog'ere trakterede deres adopterede hjemmepublikum med en koncert fuld af overraskelser for aficionados.

Sagas pladekarriere startede i 1978, og det nyeste skud på den stamme udkom sidste år. "Sagacity" er titlen - på dansk skarpsindighed - og bandet havde skarpt læst, at efter mange års nogenlunde regelmæssige københavnerbesøg var der behov for at tænke lidt ud af boksen.

Vover sig væk fra træfferne
De mange års lidt for ens koncerter baseret på bandets populæreste gamle travere tilsat pligtstof fra de nyeste albums blev i aften afløst af et totalt gentænkt sæt. Omkring en tredjedel af numrene var sjældent eller aldrig før hørt på scenen - i hvert fald ikke i anmelderens snart 32 år som Saga-koncertgænger - og det klædte det gamle orkester, at de udfordrede både publikum og sig selv ved at vove sig uden for de sikre træffere.

Allerede ved åbningen af koncerten var det tydeligt, at Saga havde tænkt sig helt selv at bestemme kadencen i aften. "(Goodbye) Once Upon a Time" (fra "Behaviour", 1985) lagde først forsigtigt ud og byggede så kontrolleret op og gik over i "Someone Should" fra bandets tredje album "Silent Knight" (1980). Inden aftenen var ovre, havde vi fået halvdelen af numrene på det album.

Graff is not alone
Koncerten blev tilegnet en af Sagas gode venner i Danmark, John Graff, som døde sidste år. "I aften ville have været hans 10. koncert med os her, og jeg ved, han ville have ønsket, at vi ikke skulle mindes ham i stilhed, men ved at løfte taget. Så syng igennem for John på den her," opfordrede forsanger Michael Sadler før det traditionelt stærke amar'kanske fælleskor i "You're Not Alone". John Graff stod bag Sagas danske fanklub og danske Facebook-side og stod altid i forreste række ved koncerterne.

Herefter fortsatte overraskelserne med "Hot to Cold" - en af anmelderens personlige favoritter - fra bandets andet album "Images at Twilight" (1979). Selv om de genopdagede numre ikke altid fremstod helt så skråsikre som de store klassikere - naturligt nok - så spolerede det ikke helhedsindtrykket af et Saga, der både hyggede sig på scenen og leverede kompetent. Foran scenen var der både jubel over de mest kendte numre og opmærksom lytten til de sjældnere klenodier.

Fyldige USB og iPads
Michael Sadler fortalte, at bandets seneste album også bliver deres sidste. Så koketterede han over publikums protester og spurgte, om vi gerne vil have endnu et album. Eller måske to mere? "Sagacity" var repræsenteret med to numre, og her fandt vi de samme medrivende instrumentale mellemstykker, som karakteriserer bandets klassikere fra de første fire-fem albums.

Sagas fyldige lydbillede gør stort brug af synthesizere. Kun guitarist Ian Crichton og trommeslager Mike Thorne spillede ikke på et eller andet tidspunkt i koncerten på et af scenens mange keyboards. Teknologisk følger Saga udviklingen, og jackkablerne var mange steder afløst af USB-stik, iPads og Macbooks.

Ofte ledte numrene effektfuldt tæt over i hinanden, og koncerten drev kraftfuldt fremad - indtil Jim Gilmours keyboardsolo, der som så ofte før åbnede med en pianopassage, inden den gik over i "Not This Way (Chapter 10)" fra "Full Circle" (1999). Saga omarrangerer sjældent deres numre, der afvikles i præcist orkestreret samspil på scenen. Men "Scratching the Surface" (fra "Heads or Tales", 1983) var undtagelsen. Ikke alene var nummeret genopstået i sin oprindelige udformning med fuld bandbesætning, det slog også over i en imponerende forlænget anden halvdel med nye tricks, hvor bandets hyperkompetente musikere kom helt til deres ret. Mere af det!

"Ice Nice", very nice
Aftenens måske største overraskelse var "Wildest Dreams" (fra albummet af samme navn, 1987) fra den periode, hvor Saga næsten løb ud i sandet og i nogle år var reduceret til en trio med gæstemusikere. Et interessant og kærkomment genhør. Det blev fulgt op af aftenens flotteste præstation - en betagende smuk "Ice Nice" fra debutten "Saga" (1978). Dygtigere og større bliver det næsten ikke.

Derfra kørte Sadler og co. koncerten hjem med fire af deres største klassikere, og efter en time og 40 minutter sagde de godnat. Sagahavde leveret en veltænkt koncert med friskt fokus på nye uddrag fra repertoiret, og med 21 albums i bagagen kan de gøre det mange gange endnu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA