x
Diverse kunstnere: Spot Festival, Jammin', Radar

Diverse kunstnere, Spot Festival, Jammin', Radar

Diverse kunstnere: Spot Festival, Jammin', Radar

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Jammin' er et to år gammelt ROSA-projekt, hvor danske musikere mødes med herboende musikere med anden baggrund end dansk i et øvelokale i Gellerup. Her har de så tre dage til at skrive musik sammen. Dette møde mellem forskellig musikalsk baggrund, kultur og opdragelse har dannet baggrund for aftenens koncert.

"Det er impro, det hele, så vi må se, hvordan det ender!" Sådan indledte Dicte aftenens koncert. Hvordan det hele endte, venter vi lidt med, men jeg kan afsløre, at det bestemt ikke var det samme sted, som de startede.

Med elektriske guitarer, en oud og et keyboard var der gang i sammenspillet fra start. Mine tanker gik straks til soundtracket fra Disney-filmen "Lilo & Stitch" med Elvis-guitar, bølgeskvulp, sol og varme. Til dette var der så tilsat den arabiske lyd fra adskillige oudsoli – et slags Hawaii møder den arabiske halvø. Mellem sine soli spillede Maher Mahmoud et tema på sin oud, der gik igen over de næste numre. Det fastslog, at det virkelig var improviseret musik, vi lyttede til, hvor musikken fik lov at udvikle, men alligevel holdt fast i det gamle.

Dennis Ahlgren skiftede guitaren ud med bassen i disse numre, der mindede om noget Desperado møder arabisk. En varm støvet lyd med masser af korsang, hvor Dicte og Zamzam dog sang mest igennem. Disse to havde også en duet, i hvad de kaldte en arabisk kærlighedssang, hvor Dicte viste, hvor uanstrengt hun kan skifte mellem det blide og det voldsomme.

Koncerten igennem var det dog hverken sangere eller den desværre lidt for anonyme, men stabile Dennis Ahlgren, der var i centrum. Det var Mahmoud, der virkelig kunne noget særligt på sin oud. Det havde de andre tydeligvist også set, for han fik plads til at vise sit værd, uden at han nogensinde overskyggede de andre. Det var det samlede musikalske billede, der vandt.

På sidste nummer blev Zamzams fætter Ali inviteret op på scenen sammen med sin darbuka. Der var dømt pop med stort P. Zamzam fandt den mest kvalmende syntetiske keyboardlyd frem, men da der blev skruet godt op for det hele, trommemaskinen blev tændt og Dicte og Ahlgren fyrede op for de elektriske guitarer, så var der fest. Folk klappede, hujede og dansede, og Ali leverede et trommespil af "Soul Sacrifice" på Woodstock'ske dimensioner. Sikke en afslutning. Fra Hawaii over Mexico og den arabiske halvø endte vi til fest på Radar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA