Kentaur: Spot Festival, Atlas, Aarhus

Kentaur, Spot Festival, Atlas, Aarhus

Kentaur: Spot Festival, Atlas, Aarhus

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Kentaur har i virkeligheden beskrevet sig selv igennem deres navnedåb, for det er en sekstet, der besidder både klovdyrets dyriske råstyrke og menneskets skrøbelighed. Efterhånden som skumringen lagde sig over Aarhus, strømmede det ind med mennesker på Atlas, der forventningsfulde ville overvære dette prægtige dyr løbe ud over stepperne.

"Vi vil spille noget sensibel musik for jer" lød det fra scenen og sensibelt blev det, da førstesinglen Matter & Stone bølgede ud over det betagede publikum. Den mørktglødende vokal fra forsanger, Marc Roland Hansen dykkede ned i dybderne med en ubesværet lethed og en klang, der var ligeså sørgmodig som det grædende violinspil. 

Allerede her stod det lysende klart, at dette var et orkester, der formåede at balancere mellem genrene i en dragende blanding af stilistiske træk fra både soul, folk og electronica. Der blev leget med dynamikkerne på nummeret Nala, der fik hjælp af en afdæmpet belysning som efterlod orkestrets silhuetter. Det begyndte så åndeløst og nøgent, at man næsten ville kunne høre lyden fra en vildfaren øldråbe ramme gulvet. Det endte til gengæld så tordende og skraldet, at man helt glemte den fine forårsluft udenfor og i stedet fik følelsen af at sidde efterladt i et uvejrsramt bjerglandskab.

Ambitiøst

Kentaur er ambitiøst, men uden at være prætentiøst. Man fik på intet tidspunkt følelsen af at de forsøgte at overpræstere, men i stedet fik hvert guitarriff og trommeslag lov at ånde og klinge ud i et helstøbt lydbillede, der blev båret frem af imponerende vokal og mangefacetterede stemningsudtryk. Der var passager, hvor soulvokalen forvandlede sig til ondskabsfuld growl eller kørte igennem en effektmaskine, der lod den klinge androidt i det organiske lydlandskab. De store lydflader ebbede ud til nummeret Arms Of The Infinite, der blev aftenens sidste med sin nærmest indianske messen, violinfiflerier og horisontale rockklang.

Kentaur spillede med musklerne, men havde i den grad også nogle hestekræfter at trække på. Et mageløst dyr, der bøjede hovedet i benovelse over de mange fremmødte tilskuere, som begejstrede smuttede ud i aftenmørket.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA