x
Diverse kunstnere: Spot Festival, HeadQuarters, Aarhus

Diverse kunstnere, Spot Festival, HeadQuarters, Aarhus

Diverse kunstnere: Spot Festival, HeadQuarters, Aarhus

Anmeldt af Kristoffer Veirum | GAFFA

Det var lidt som at være vidne til en musikalsk genfødsel, da Siamese gav et slag for rockmusikken lidt over klokken 20.

Det er ikke kun fisken i bandnavnet, der er blevet sluppet løs på gruppens tredje album. Siamese har også valgt at skære ind til benet og i endnu højere grad dyrke deres melodiske tæft.

Det fik publikum da også i den grad smag på, da koncerten byggede kraftigt på netop dette nye udspil – kun to sange, A Liar Cried Wolf og Party Like Charlie Sheen, stak tilbage til den forrige udgivelse Breathe:See:Move, som i øvrigt blev udråbt til at være det bedste danske hardrock-album i 2012 af GAFFAs Keld Rud.

Energisk storladenhed

Til trods for at Siamese tæller seks mand, lykkedes det dem at presse sig sammen oppe på scenen, så der stadig var masser af råderum for den energiske frontmand Mirza Radonjica. Derudover tæller Siamese trommer, bas, to guitarer og violin/synth. Der blev lagt stærkt ud med Bleed. En blid, enkel klaverfigur banede vej for en flot poppet melodi. Man kan godt mærke, at der er blevet lagt meget vægt på sangskrivningen i det nye materiale. Langsomt nåede sangen et højstemt klimaks med det fængende omkvæd, som virkelig blev banket hjem.

Og der var endda plads til lidt guitarflæns i outroen, så man ikke var i tvivl om, at det stadig var et rockband, man var til koncert med. Især de storladne, symfoniske elementer bliver dyrket i det nye Siamese, og selvom nogle måske ville beskrive deres lyd som et sted mellem emo og hardcore, ville det nok være retfærdigt at påpege det ambitiøse element af stadionrock, som udfoldelserne også bærer præg af nu.

Det hele forsvandt dog ikke oppe i æteren, men blev gang på gang atter rodfæstet af tunge metalguitarer og sparkende trommer. Forud for Advice to a Son – som har en intro, der må siges at være karakteristisk for flere af de nye sange, med en stikkende violinmelodi – pumpede Radonjica stemningen op blandt publikum ved at slå fast, at Siamese gennem en længere årrække havde taget rockmusikken seriøst. Rocken er ikke død – langtfra.

Og skulle man være kommet på den tanke, var det nok ikke lige det rette forum at begynde at rømme sig.

Advice to a Son flirter desuden frækt med et funky beat, og det er en interessant dynamik mellem det umiddelbart poppede og de gamle hardrock-vaner. Når det virker, virker det overbevisende. 

Radonjicas stemme kan sammenlignes med Jared Leto, når han giver den som indpisker i 30 Seconds to Mars. Den kan kæle for tonerne, men den kan også hamre igennem og nå de øvre luftlag, når det er krævet.

Plads til smadder

Siamese er vant til at stå på en scene, og de afviklede koncerten professionelt. Det var dog tydeligt, at der var en vis hjemmevant glæde, da A Liar Cried Wolf kom. Her røg koncerten op i næste gear, og bassist Morten Bo Harris røg så langt ned i knæ, mens han hamrede løs på strengene, at hans bas næsten rørte scenegulvet. 

Sættet var på den måde bygget godt op, for det virkede naturligt, da de mere smadrede elementer begyndte at trænge sig på. Det vakte da også genklang i publikum, som var med i festen. 

De havde hænderne over hovedet, når det blev kommanderet fra scenekanten, og der udviklede sig et mindre mosh pit nede foran scenen – jeg så senere en af fyrene udenfor, og der gik han med blodtud – da koncerten nærmede sig sin afslutning.

Siamese er på rette spor, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de har truffet et klogt valg i forhold til deres udvikling. Jeg stod i hvert fald tilbage og var tilfreds over, at rocken (heldigvis!) ikke har stillet træskoene, men faktisk kan iklæde sig forskellige former og stadig losse igennem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA