x
Hess Is More: Spot Festival, Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal, Aarhus

Hess Is More, Spot Festival, Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal, Aarhus

Hess Is More: Spot Festival, Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal, Aarhus

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Der er snart gået længe, siden Mikkel Hess under sit lidt misvisende maksimalistiske projekt Hessismore udgav radiohittet "Yes Boss" i 2006. Det er også længe siden, man har kunnet kalde Hessismore for elektronisk musik. Sidste år blev det seneste album Myheadisaballroom/Whoneedsapalaceanyway udgivet, og det var en mildt eksperimenterende omgang, der udfordrede lytteren på en rejse mellem skøre indfald og let tilgængelig rytmisk musik. Det var nogenlunde en unik live-opførelse af førnævnte album, man som publikummer i Musikhusets rytmiske sal var indlagt til.

Det første, man lægger mærke til i forhold til albummet fra 2014 er de nye fremtrædende roller for bas og trommer, der effektivt forvandler nogle stykker musik fra eksperimenterende indfald til gribende jazztechno-krautrock-hop-pop. Lige fra de første simple toner af "Myheadisaballroom" til de afsluttende slag på Hess' trommesæt bevægede koncerten sig i stærkt tempo gennem et landskab af genrer. Frontmanden selv sad med ryggen til publikum ved sit trommesæt og kiggede sig lige over skulderen i ny og næ, bare for at vide, om vi stadig var med på den finurlige fest. Ud over sit trommesæt havde Hess mikrofoner, som han brugte til henholdsvis at synge, skråle og levere mekaniske stemmer i spændingsfeltet mellem Kraftwerk og Imogen Heaps "Hide and Seek".

Rundt om Mikkel Hess var seks andre musikere, der ligesom Hess selv var iklædt hvid skjorte, butterfly og en basketball-jersey, velsagtens for at vise illustrere den nådesløse sammenblanding af genkendeligheder. Et nummer kunne begynde afdæmpet som en ensom sølvbryllupstrompet uden fællessang og ende i hidsig elektronisk sigøjnerpunk. En andet sang kunne begynde med tunge psy-trance-rytmer og i næste nu invitere en jazzet saxofon med i lydbilledet. Saxofonen gjorde meget for at skabe de nødvendige kontraster i en koncert, der ellers hurtigt kunne blive for mekanisk.

Fælles for alle numrene var dog den uimodståelige trang til vippe, rokke eller danse, som musikken kunne inficere kroppen med. På grund af de mange tilsyneladende tyske inspirationskilder er det måske ikke mærkeligt, hvis man tænker på en anden genrebetvinger som Felix Kubin, der dog lader til at provokere lidt mere og måske nærmere kan betragtes som genresatiriker. Jeg vil dog gå så langt ved at påstå, at synes man om den alternative techno, der findes på Phono-festivalen i Odense, så er en koncert med Hessismore lige det, man har brug for.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA