x
Slaughter Beach : Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

Slaughter Beach , Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

Slaughter Beach : Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

De jeansklædte tilskuere, der var dukket op til aftenens tidlige koncert med Slaughter Beach, havde en skægvækst, der tilsammen og med lidt snilde ville kunne dække et område på størrelse med Lolland. Som en hund ofte kommer til at ligne sin ejer, kommer også publikumgængere hurtigt til at afspejle orkestrene, de lytter til. Det kom derfor ikke som et chok, da bandets medlemmer traskede ind på scenen i cowboybukser og halvfedtet hår. Den odenseanske trio var i aftenens anledning udvidet med to medlemmer, så der var masser af tangenter at spille på.

Det var ikke ligefrem en rødglødende pen, der løb hen over blokkens blanke sider under koncerten. Efter at have griflet et par notater ned, var der næsten ikke mere at skrive ned, for musikken forholdt sig desværre sløvende monotont det meste af koncerten. Den drømmende sovekammermusik døsede ud over tilskuerne og gennemgik slavisk nattens søvnstadier, fra det dybe, tankeløse mørke til det lette og tankerige. På nummeret Nuked bliver natten malende beskrevet med en flerstemmig guitarfigur og lange statiske lydflader, mens man næsten kan ane solen bryde igennem nattemørket på nummeret Made Up True Love, der bryder monotonien med sin rungende lydmur.

Bedre sent end aldrig

Der bliver ikke ytret mange ord fra scenen, og orkestret kommer i sidste ende til at virke meget indadvendte, som de står der og stirrer ned mod fingerspillet eller på et usynligt punkt bag publikums hoveder. Selvom den introverte fremtoning passede meget godt til numrenes udstrakte drømmescenarier, smittede det også på engagementet hos tilskuerne, der uroligt begyndte at se sig om efter flere fadøl – eller som måske bare begyndte at veje deres skægpragt op imod sidemandens.

Aftenens koncert sluttede af med et, endnu unavngivet, nummer, som dundrede ud over stepperne og fik rusket liv i oplevelsen. Det virkede som om, at besætningen havde fået sænket skuldrene lidt og derfor bare gav los uden at tænke for meget over detaljerne. En rigtig fin opsamling af koncertens bedste momenter, der beviste, hvad orkestret mestrer, selvom det ikke ligefrem havde været en pragtpræstation indtil da. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA