Diverse kunstnere: Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

Diverse kunstnere, Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

Diverse kunstnere: Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Who Killed Bambi er navnet på en strygersekstet, som har specialiseret sig i at optræde med pop- og rocknavne og tidligere på året udgav albummet "+" med en række gæstesolister. Tre af disse, Nanome, Hannah Schneider og Pernille Rosendahl samt Kristian Finne Kristensen, også kendt som Chorus Grant, optrådte på Spot sammen med Who Killed Bambi, hvor hver sanger fremførte tre sange – efter at koncerten var åbnet med en lille instrumental intro fra strygerne.

Tidligere på aftenen havde fire andre solister optrådt med udelukkende flygel-akkompagnement ved den såkaldte Naked-koncert, og stemningen fortsatte med Who Killed Bambi. Ikke helt så nedbarberet, men stadig i den afdæmpede og skønhedssøgende afdeling, og det gjaldt, uanset hvem solisterne var. Lineuppen bestod af to violiner, en bratsch, to celloer og en kontrabas, og det var rigeligt til at give et alsidigt lydbillede.

Nanome, med det borgerlige navn Soffie Viemose, var aftenens første sanger og nok den mindst kendte af de fire. Som Nanome leverer hun normalt eftertænksom elektropop, men her stod den altså på strygere, og det fungerede fint i de melodiske sange med en smuk, let melankolsk vokal, og hvor strygerne hele vejen både strøg lytterne med og mod hårene, alt efter hvad stemningen i numrene lagde op til. Vi var dog overvejende i det blidere hjørne med de tre første solister, hvor Hannah Schneider med den sødmefulde stemme og hendes "For the Trees" var et af højdepunkterne – man må undre sig over, at den meget iørefaldende sang aldrig er blevet det store hit.

Men Kristian Finne Kristensen kom vi helt ned i tempo med Kristensens let nasale stemme i front for de formfuldendte strygere, hvor den dybe kontrabas spillede en fremtrædende rolle i "O Everyone". Pernille Rosendahl – sammen med korsangeren Katrine Muff – lagde også ud i krybesporet med en fin balladeudgave af det ellers hurtige Swan Lee-hit "I Don't Mind", inden hun satte farten op med koncertens mest energiske og udadvendte nummer, The Storms "Lost in the Fire", hvor Rosendahl dog var nødt til at skæve til teksten på en mobiltelefon – lidt pinligt, når sangen kun er fire år gammel. Har hun virkelig allerede lagt The Storm så eftertrykkeligt bag sig? Til gengæld fik publikum lod at synge med i det ordløse "yeah"-call-response-korstykke hen mod slutningen.

Pernille Rosendahl sluttede med et nyt nummer, en smuk ballade med titlen "Feet on the Ground", der viste, at hun langtfra er færdig som popsanger, selvom hun har været lidt ude af rampelyset i de sidste par år, og i øvrigt har været meget alene, som hun fortalte fra scenen. Noget, som både havde triste og mere opbyggelige sider, som for eksempel at hun kunne få lidt mere styr på sit liv, hvilket sangen handlede om. Som finale kom hele 35 yderligere strygere på scenen til en lang instrumental outro. En fornem afrunding – efterfulgt af stående bifald – på en smuk koncert, hvor strygersekstetten fik sat en streg under, at strygere kan være fuldt ud på højde med guitar, bas, trommer og tangenter, når det handler om popmusik.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA