x
A Grave With No Name: Feathers Wet, Under The Moon

A Grave With No Name
Feathers Wet, Under The Moon

A Grave With No Name: Feathers Wet, Under The Moon

GAFFA

Album / Lefse
Udgivelse D. 05.05.2015
Anmeldt af
Finn P. Madsen

På sit andet udspil under navnet A Grave With No Name har Alexander Shields gravet sig helt ud af sin trygge hule i London og taget turen over Atlanten. Her har han slået pjalterne sammen med Mark Nevers i hans studie i Nashville. Foruden at spille med og producere Lambchop er Nevers kendt for sine meget fine produktioner af Calexico og Bonnie "Prince" Billy. Nevers er en mester i de fine detaljer i musikken og kan få små mirakler til at ske. Den stærke album åbner Nursing Home lyder som et spøgelsesagtigt mareridt, mens der blæser mildere vinde på den semiakustiske og strygerbelagte Your Ghost By The Lake.

Orion og Candle drives der rovdrift på Mark Linkous og hans Sparklehorse, hvilket nærmer sig utilgiveligt gravrøveri. Skønheden åbenbarer sig fyldigst på den instrumentale hymne Deaf og den klaverbårne Before the Morning Comes, som ledsages blidt af akustiske guitarstrofer og Shields' skrøbelige vokal. Desværre får Nevers produktion ikke løftet Shields tungsind nok til, at han distancerer sig fra sin egen tristesse. Tværtimod flyder melankolien som en tyk sort masse på Feathers Wet, Under The Moon, og det bliver noget kvælende i længden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA