x
Diverse kunstnere: Pop Revo, Radar, Aarhus

Diverse kunstnere, Pop Revo, Radar, Aarhus

Diverse kunstnere: Pop Revo, Radar, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Oven på den 13-dobbelte koncert "Collision With an Insignificant City" med 13 bands fra Aarhus' undergrund fortsatte indie-pop-festivalen Pop Revo med den californiske gruppe Tomorrow's Tulips og den danske duo Secret Life.

Tomorrow's Tulips ****

Tomorrow's Tulips er i studiet en duo med to sangere, Alex Knost og Ford Archbold, på henholdsvis guitar og bas, live en kvartet udvidet med en trommeslager – aftenens eneste kvinde på scenen – samt en person, der stod for visuals fremvist på en god, gammeldags lydbilledprojektor. 

Tomorrow's Tears åbnede med en lang og langsom, let dyster sang præget af skarp, repetitiv guitarfigur og en forholdsvis mørk lead-vokal, der sammen med den sparsomme scenebelysning gav antydninger om en sortklædt post-punk-seance. De fleste af sættets øvrige numre var derimod lysere uptempo-sange med både nogenlunde unisone dobbeltvokaler og skiftende lead-vokaler fra de to forgrundsfigurer.

Vokalerne blev fremført tilbageholdt og lå forholdsvis langt nede i mikset, hvor guitaren til gengæld fik masser af plads. Mange af sangene indeholdt en solo, hvor Alex Knost både fik spillet melodisk og samtidig støjet godt igennem ved heftig brug af feedback. Bassen pumpede også heftigt i det sparsomme lydbillede, trommerne bragede hårdt og til tider groovy og synkoperet, og sammenspillet mellem de tre musikere var glimrende. Efter fire numre måtte gruppen holde en kort pause, hvor de undskyldte sig med, at de ikke havde nået at lave lydprøve, og visse ting skulle derfor finjusteres, men snart var de kørende igen.

De fleste sange varede kun 2-3 minutter og sluttede så brat, at publikum flere gange nærmest glemte at klappe, men der var ellers god energi i salen. Den blev ikke mindre, da Alex Knost mod sættets afslutning hoppede ud blandt publikum og gik helt amok på sin guitar, eller da han og Ford Archbold til sidst lå og rodede oven i hinanden på scenen. Inspirationen fra eksempelvis Sonic Youth, hvis "Goo"-cover prydede Alex Knosts T-shirt, var tydelig. De farvestrålende visuals med tegninger af blandt andet stjerner var lettere naivistiske, hvilket passede godt til udtrykket, og i det hele taget var Tomorrow's Tulips 40 minutter på scenen en underholdende, både iørefaldende, imødekommende og aggressiv oplevelse.

 

Secret Life *** (se billeder af Secret Life her)

Sidste band på scenen denne aften var Secret Life, som dog blev et kvarter forsinket grundet en brandalarm, vist forårsaget af et eller andet, der var blevet overophedet. Derfor måtte samtlige musikere og publikummer forlade Radar, men vi fik dog forholdsvis hurtigt lov at komme tilbage.

Secret Life består af sangeren og keyboardspilleren Patrick Kociszewski og keyboardspilleren Bastian Emil. Kociszewski indledte med at sige, at han var "fucking stiv", men han gennemførte dog koncerten uden de store problemer og havde faktisk en stor, ekspressiv og let snerrende stemme. Secret Life spiller mørk, energisk elektropop med melodiske baslinjer og brug af analoge synths, hvor sidstnævnte gav musikken en klang af 80'erne og af Spleen Uniteds første album, tilsat lige så 80-'er-associerende trommemaskine samt backtracks.

Patrick Kociszewski tog et stagedive undervejs, og også Bastian Emil hoppede en tur ned blandt publikum, mens musikken spillede løs. Energien var i top, og der var også mange iørefaldende passager undervejs, men sangene syntes at mangle de fængende omkvæd – og i visse tilfælde omkvæd i det hele taget, muligvis et helt bevidst valg fra duoens side. Potentialet var der dog, så det bliver til tre stjerner med pil opad herfra for Secret Lifes halve time på scenen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA