Foxygen: Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Foxygen, Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Foxygen: Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Kim Lykke Andersen | GAFFA

Til at afslutte fredagens Pop Revo stod californiske Foxygen 00.30 på scenen i VoxHall. Den ellers minimaliske rockduo alias high school-vennerne Sam France og Jonathan Rado består nu også af tre energiske korpiger og mænd på bas, to gange guitar og trommer, således at de i alt står som et stærkt nimandsorkester.                                                                                                              

Foxygen er rock'n'rolls skizofrene baby med genreblandinger med lån fra 60'ernes rock, 80'ernes pop og nutidens indie-scene. Gruppen formår dog at mikse på en sådan måde, at deres udtryk fremstår helt nyt og unikt.

Sparket an til slorslået afslutning

For mig var Foxygen det navn på plakaten, jeg havde set allermest frem til. Til dels på grund af deres eminente tredje albumudspil "…And Star Power" dels grundet meldingen om, at denne koncert måske var Foxygens næstsidste koncert på dansk jord. Angiveligt lyder det nemlig, at bandet splittes til august, når denne tour, der også bringer dem til Roskilde Festival, ender.

Til aftenens koncert var der fuldt tempo fra start stærkt ledet af frontmand Sam France og hans koreograferede kortrio. Her indledtes med "We Are the 21st Century Ambassadors of Peace and Magic" fra 2013's selvsamme albumtitel. Sam France gjorde sin entré nede fra publikum og op på scenen, og med scenespark samt messende skrål slog France og co. an til en storslået afslutning på fredagens program.

Her fremstod Sam France som meget mere end en sanger, men snarere som performer i en forening af en teatralsk Mercury, bevægelser som Jagger og ture ud over scenen som Iggy. Denne enorme energi krævede også tre skjorteskift undervejs i koncerten.

Spektakulær indøvet cirkus

Samme energiniveau holdt kortrioen med synkroniserede 60'er-bevægelser og flirtende blikke mod publikum. Som backing på "On Blue Mountain" blev der sunget "I need it, I need it", mens Sam France skreg sit hjerte ud. Hvorefter musikken brat afsluttede, og France erklærede: "I broke up with my girlfriend, I broke up with my boyfriend. And I couldn't give a fuck". Dette belønnede keyboardspiller Jonathan Rado med en kvart flaske rom, som France straks bællede.

Det hele virkede ret indstuderet, og generelt tippede koncerten desværre af og til lidt for meget over i en teaterforestilling. For eksempel brød bassisten og den ene guitarist senere ud i slåskamp til lyden af sirener i baggrunden. Halvvejs inde i koncerten forlod bandet scenen til tonerne af "San Fransisco" og kom så tilbage, hvor Sam France lidt malplaceret fyrede to jokes af. Dette var ligefrem skrevet på gruppens sætliste, som jeg efterfølgende så hos lydmanden.

Indøvet eller ej beviste Foxygen dog, at de hører hjemme på en scene. Selvom de har proklameret, at denne tour bliver deres afskedsturné, har jeg efter aftenens koncert svært ved at tro, at vi har set det sidste til gruppen. Man har i hvert fald lov til at håbe.

Energibombende Duracell-kaniner

Mange af sangene fik på VoxHall deres helt eget liv live i mere up-tempo punk-jazzede udgaver. Den normalt stille, klaverorienterede "Coulda Been My Love" og ekstranummeret "No Destruction" var næsten ikke til at kende. Sidstnævnte blev fremført med hårdtslående guitar og trommer. Som energibombende Duracell-kaniner blev Foxygen bare ved og ved i samme høje tempo, og de var ikke til at trække fra scenen. 

Afslutningsvis blev tempoet dog skruet ned med "Everyone Needs Love". Med korpigernes messende "We can make it together" suppleret med Sam Frances teatralske bevægelser og et stort, storslået orkester i ryggen slog Foxygen hermed fast, at de er et fænomenalt liveband.

I aftes sørgede gruppen bestemt også for at få Pop Revo-gæsterne i stemning til det videre natteliv. I en blanding af psyck, rock, pop og punk fik vi en koncert fyldt op af energiske knaldperler og med en storslået performance. Dog skete dette nogle gange lidt på bekostning af lyden og vokalen. Men når en time forsvinder så hurtigt som den gjorde under Foxygens selskab, vidner det om en god oplevelse. Her kan man så altid diskutere, om det er det musikalske eller underholdningsværdien, der er vigtigst. Jeg var nok mest underholdt, men bøjer mig samtidig også for den energi og fremførelse, gruppen leverede på scenen.

Fredag bar Pop Revo atter præg af arrangørernes musikalske kvalitetsstempel. Det er altid en sand fornøjelse at blive præsenteret for Pop Revos håndselektion af danske såvel som internationale specialiteter. Der er således lagt i kakkelovnen til endnu en god aften i Pop Revos tegn, når VoxHall, Atlas og Radar senere i dag igen åbner dørene for festivalens sidste dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA