The Pop Group: Pop Revo, VoxHall, Aarhus

The Pop Group, Pop Revo, VoxHall, Aarhus

The Pop Group: Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det ældste band (sammen med den jævnaldrende Jad Fair, der dog optrådte med den noget yngre Norman Blake) på årets Pop Revo-festival var Bristol-gruppen The Pop Group, der helt tilbage i 1979 udgav deres debutalbum "Y" – et album, der i dag har klassikerstatus på post-punk-scenen, og et band, som både Nick Cave og Thurston Moore fra Sonic Youth har nævnt som en inspirationskilde. Gruppen gik i opløsning i 1981, men blev gendannet i 2010 og udsendte tidligere på årets deres første album i 35 år og kun tredje studiealbum, "Citizen Zombie". Og så mente adskillige i publikum, at dette måtte være bandets første koncert nogensinde i Danmark.

VoxHall var da også næsten fyldt, da The Pop Group indtog scenen med tre af de fem oprindelige medlemmer samt to andre musikere. Gruppen er især kendt for deres blanding af post-punk, stram, dansevenlig funk og samfundskritiske, politiske, vrede tekster, som bliver fremført i en blanding af spoken word, sang, råb, skrig og brøl fra den karismatiske, tårnhøje frontfigur Mark Stewart, og det var præcis, hvad vi fik på VoxHall.

The Pop Group lagde ud med "Nations" fra deres nye album, et spoken word-nummer med en lang, arrig tekst, hvor det imidlertid var lidt svært at få alle guldkornene med i det let rodede lydbillede. Jeg hørte dog linjer som "Maybe nothing surprises anymore / Maybe nothing is sacred" og "Corporate crime", mens Mark Stewart kæmpede med at finde et mikrofonstativ, der var solidt nok til hans hektiske vandren omkring på scenen.

Fra sættets anden sang, "Thief of Fire" var der dog styr på både lyd og teknik, og herfra var koncerten en magtdemonstation med sylespidse guitarfigurer fra Gareth Sager og gruppens ekstraguitarist, fodflyttende bas – og masser af slap bass – fra Dan Catsis, groovy, let synkoperet trommespil fra Bruce Smith og en særdeles veloplagt Mark Stewart i front.

Subtilitet ikke en spidskompetence

Stewart fik også sagt, at han mente, at dette måtte være bandets første koncert nogensinde i Danmark, takkede publikum for fremmødet, og så forsatte gruppen med titelnummeret fra "Citizen Zombie", endnu en arrig sang om manglende selvstændig tankevirksomhed hos det moderne menneske: "Out here on the perimeter / No one can here you scream / La-La-La / A dictator's wet dream" og "You've got that brainwashed look of an alien abductee / Maybe your mind has been wiped clean." Subtilitet har aldrig været The Pop Groups spidskompetence, men nogle gange skal tingene også bare siges ligeud. Budskabet blev fulgt af hylende guitarer, men også mere melodiske keyboardpassager fra Gareth Sager, som lynhurtigt skiftede fra strenge til tangenter.

"Mad Truth" fik for alvor gang i fødderne hos det talstærke publikum og et lidt mere optimitisk omkvæd: "Sister Freedom, it's time to take a stand / Sister Freedom, the future's in your hands." Lige til at synge med på, og det var der da også nogle, der gjorde.

Den mere afdæmpede "Shadow Child" blev tilegnet et af aftenens andre bands, Viet Cong, inden Mark Stewart takkede arrangørerne for et fremragende lineup, og så angreb gruppen med den umanerligt funky debutsingle "She Is Beyond Good and Evil", som blev modtaget med begejstring. Det samme gjorde den ligeledes dansevenlige, kapitalismekritiske "We Are All Prostitutes", efter at "Nowhere Girl" med sit langsommere tempo og tunge, samplede breakbeats havde givet associationer til 90'ernes triphop-bølge, som havde hjemstavn i The Pop Groups hjemby Bristol. En bølge, som nogle, blandt andre Portisheads Geoff Barrow, har set The Pop Group som en forløber for med deres inspiration fra dub-musikken (som er mere tydelig på deres plader end på VoxHall) og fokus på musikkens groovy bund – om end The Pop Group er mere aggressive og uptempo end de fleste triphop-navne.

"We Are Time" lukkede sættet efter en god time med flere skalpelskarpe guitarfigurer og dansevenlig rytmesektion, og man måtte konkludere, at Pop Revos alderspræsidenter stod for en af festivalens allerbedste koncerter, som forhåbentlig har kunnet inspirere de mange unge musikere i salen. The Pop Group må meget genre komme tilbage til Danmark snart igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA