x
The Script: Store Scene, Jelling Musikfestival

The Script, Store Scene, Jelling Musikfestival

The Script: Store Scene, Jelling Musikfestival

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Klokken var 23.45, det var koldt og klamt og regnfuldt. "But we don't give a fuck 'bout the rain, do we?" råbte forsanger, keyboardspiller og utrættelig indpisker Danny O'Donaghue med sin charmerende irske sprogtone.

Allerede inden festen startede kunne man fornemme, at der var noget stort i gære. Der blev startet med en video- og musikalsk optakt, der var landsmændene U2 værdig. Og så er det, at det for alvor kan briste eller bære, når bands lægger op til det helt store brag af en koncert. Her bar det i den grad. Det var en kæmpe fornøjelse at mærke bandets enorme energi. De hoppede alle fem løs fra første sekund, og det var tydeligt, at bandet var pavestolte af at have fået tildelt festivalens store scene. Den chance lod de på ingen måde gå fra sig.

Koldt og klamt

Flere gik selvsagt hjem i de våde telte, inden koncerten sluttede omkring klokken et, for vejret var virkelig ikke til at lokke en hund ud i. Men masser af især unge mennesker trodsede det kolde vejr og havde en vidunderlig fest sammen med de meget dygtige og supercharmerende The Script, der havde udvidet trioen med en bassist og en keyboardspiller.

Smukt var det, da Danny O'Donaghue fortalte om sin store taknemmelighed over at have fået så mange danske fans og fortalte, om første gang bandet spillede i Danmark og var fattige og ukendte. Men overnight havde sangen "The Man Who Can't Be Moved" ændret dette. Den sang er virkelig også magisk. Et popnummer, der kan smelte et isbjerg, og de første rækker sang hele vers alene og sammen med O'Donaghue. Det var livekoncert, når det er bedst.

Kraftfuldt makkerpar

Bandet har virkelig mange strenge at spille på. Fremhæves bør også guitarist Mark Sheehan, der sang enestående godt og kraftfuldt og sammen med O'Donaghue dannede et kraftfuldt makkerpar, hvor rap også indgik som en naturlig del af den kunstneriske udfoldelse. Trommesalger Glen Power havde trommesættet helt fremme ved scenekanten og fremstod som sit efternavn. En fornøjelse af et band.

Vi fik naturligvis superhittet fra seneste album "Superheroes", og publikum var igen med helt fremme i gummistøvlen. Forrygende. "Superheroes" er fra bandets fjerde udgivelse, den to år gamle "No Sound Without Silence," som faktisk meget godt fortæller om bandet skarpe forståelse for musikkens virkemidler med dynamik som en af de vigtigste. Det glemmer alt for mange bands desværre.

Fra det dejlige debutalbum fra 2008 fik vi naturligvis også "We Cry" og "Breakeven."

Tak til energiske irske The Script for at slutte fredag på Jelling så forbilledligt flot af, mod alle odds. De viste på fornemste vis, hvad musikkens kraft kan udrette.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA