x
Meghan Trainor: Store Vega, København

Meghan Trainor, Store Vega, København

Meghan Trainor: Store Vega, København

Anmeldt af Katrin von Linstow | GAFFA

Siden debutsinglen "All About That Bass" fra 2014 har den 21-årige amerikanske sangerinde Meghan Trainor braget igennem på hitlister verden over og har allerede opnået Grammy-nomineringer i kategorierne "Record of the Year" og "Song of the Year". Der er ingen tvivl om, at Meghan Trainors iørefaldende popmusik, med referencer til både hiphop, country, soul og folk-rock, går en lovende fremtid i møde.

Meghan skuffede ikke og lagde stærkt ud med "Dear Future Husband" og en grafisk baggrund, som enhver teenagepige ville misunde. Dette upbeat nummer introducerede Meghans fem mands-band og fire kor/dansepiger, som alle gav den i bedste 1960'er-stil. Nummeret fik virkelig sat gang i publikum. Ms. Trainor var flyvende fra start.

"Credit" var sangen, hvor sangerindens fyldige vokal kunne brillere, og med en humoristisk introduktion om dét at rende ind i en ekskæreste og hans nye kæreste, og samtidig bemærke, at han stadig går med den læderjakke, man købte til ham.

Læderjakken var ikke det eneste, som sangen havde tilfælles med filmen "Grease" – det gjaldt også de melodiske fraseringer. Et supergodt og velskrevet nummer.

Man kunne ikke umiddelbart mærke, at dette var den 21-åriges første soloturné. Der var ingen nervøsitet at spore, når hun talte til og med publikum, som var de allerede bedste venner. Et godt eksempel på Meghans publikums-fokus var med sangen "No Good For You". Her fik publikum lov til at synge omkvædet "That boy's no good for ya – you're way too good for him…" og langsomt, men yndefuldt overtog publikum sangen, og hele nummeret endte i et fint samarbejde mellem publikum og Meghan.

Aftenens første og mest bemærkelsesværdige akustiske sang var "Title" – som også er titlen på Meghans album. Sangerinden tog sin glimmer-belagte ukulele frem, og sammen med guitaristen fremførte de nok aftenens smukkeste og mest rørende sang. Albummet er produceret af blandt andet J.R. Rotem (Rihanna, Maroon 5) og danske Soulshock (Madonna, Usher), hvilket har resulteret et i godt popalbum, som høstede fire stjerner fra GAFFAs anmelder.

Trods et højt energiniveau blev koncerten dog lidt flad hen ad vejen – dette blev blandt andet understreget af den nu manglende grafiske baggrund, som nu var helt sort. Samtidig drillede lyden, og flere gange hyldede mikrofonerne, når de kom for tæt på "yderkanterne".

Den eneste ting, som virkelig var malplaceret, var dog, da Meghans største fan blev præsenteret. En ung pige, som havde rejst med hende under hele touren, og som nu skulle hyldes på scenen som den "Queen", hun var. Hun fik en lysende krone på og dansede i et enkelt minut, før hun gik om bag scenen igen. Hvad dette segment skulle gavne er uklart, måske var det bare en dårlig overgang til nummeret "The Queen"?

"Bang Dem Sticks" var nummeret, som fik gang i festen igen. Med en vild trommeslager og en par heftige dansetrin var der ingen tvivl om, at koncerten skulle slutte på et højdepunkt. Og da Trainor sang "Lips Are Movin" lettede taget i Vega. Publikum sang højere, end de havde gjort før, og børn som voksne dansede vildt og voldsomt foran scenen.

Men, men, men "All About That Bass" var nummeret, som alle havde ventet på. Og Meghan og band skuffede bestemt ikke. Denne sang med det positive budskab om kropsaccept var aftenens bedste oplevelse.

Trods nogle vanskeligheder og småproblemer undervejs klarede Meghan Trainor dermed sin første koncert i Danmark med bravur.

 

Support: Olivia Somerlyn **

Et support-act skal aldrig overståle eller overgå hovednavnet, og aftenens koncert var ingen undtagelse. Amerikanske Olivia Somerlyn er et sangskriver-stjernefrø, men trods dette var hendes 20 minutter lange koncert kedelig og intetsigende. Det eneste nummer, man kan fremhæve er singlen fra sidste år, "Parachute", og det eneste, som gør den interessant er, at sangen er skrevet sammen med Nick Jonas (Jonas Brothers), som også har produceret den.

Lyden var dårlig og en mumlende oplevelse, og alle sangene mindede meget om hinanden. Somerlyns koncert mindede om en Disney-film med Lindsay Lohan eller Hillary Duff i hovedrollen, som den usikre pige, der pludselig finder sin stemme og synger alle sine problemer væk. Forudsigeligt og kedeligt.

 

 

 

.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA