Randi Tytingvåg: Three

Randi Tytingvåg
Three

Randi Tytingvåg: Three

GAFFA

CD / Emotion
Udgivelse D. 04.06.2015
Anmeldt af
Ivan Rod

Den norske singer-songwriter, Randi Tytingvåg, har en ganske unik lyd. Men skal man associere til andre sangerinder, falder navnet, Eva Cassidy, lige for. Den norske kvinde har tilnærmelsesvis samme klare klang og samme afgrundsdybe autenticitet i sin vokal. Tytingvåg optræder indenfor samme genre (så´nogenlunde). Og har den samme naturligt lette og ukomplicerede kontrol over sit organ og udtryk. Alene derfor er der grund til at stifte bekendtskab med sangerinden, der som en af de første udkommer på det tyske jazzlabel ACTs nye sublabel Emotion. Tytingvåg har selv skrevet 6 af de 14 numre på Three (albummets titel indikerer, at Tytingvåg optræder i trioformat), og hun har gjort det godt, både før og under studieoptagelserne. Alligevel stikker hendes versioneringer af andres numre ud. Særligt fine er versioneringerne af Joni Mitchells Both Sides Now og af Tom Waits' og Kathleen Brennans You Can Never Hold Back Spring. Begge disse numre er minimalistiske, udtryksmæssigt fokuseret ind omkring Tytingvågs krystalklare vokal og forløst på en måde, der umærkeligt lægger nye alen til forståelsen af netop de numre.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA