x
Incubus : NorthSide, Green Stage

Incubus , NorthSide, Green Stage

Incubus : NorthSide, Green Stage

Anmeldt af Rune Schlosser | GAFFA

Det er denne anmelder ubegribeligt, hvordan det kan være elleve år siden, at denne sidst oplevede Incubus på dansk jord i den nu nedbrændte KB Hallen. Dengang, i (for undertegnedes vedkommende) teenage-årenes eufori over gruppens storladne rock tilsat en gymnasial glæde over funk-rock, var der en fuldstændig ukritisk glædesrus over at opleve det tidligere meget groove-baserede orkester i sin overgang til et alternativt rockband tilsat scratch og storladen melodiøsitet.

Nu var de fem herrer fra Incubus atter på dansk jord - og hvordan ser formen så ud i dag på sådan en solrig smukt dag på NorthSide Festival i Aarhus? En ting, der glædede denne anmelder var, at de live havde bibeholdt deres meget groovy - og til tider næsten funkede- rockelementer, som også var gruppens kendetegn i midt- til sluthalvfemserne. Disse rødder dukkede op hist og her undervejs i sættet, uden at det nogensinde tog overhånd - med indslag af splash-bækkener, scratch, tale-rap, sample-kor og heftig komprimeret guitar, var der rigeligt med referencer til de gode funk-rock-dage.

Forsanger Brandon Boyd og co. viste sig fra deres solide side, selvom lyden til tider var en kende uigennemsigtig, ligesom der var guitarproblemer til at starte med. Gruppens startede med nogle af deres mere kendte numre som "Wish You Were Here" fra en af succespladerne, "Morning View", med Boyd i vanlig afslappet stil iført blot en hvid skjorte og bar mave, der lige så godt kunne placere ham på en californisk strand i en film.

Repertoiret bestod af en bred albumpalette, hvor vi fik højdepunkter fra store dele af diskografien, for eksempel den energiske "Vitamin" helt tilbage fra 1997-pladen "S.C.I.E.N.C.E.", der har sin egen groovy - men også wacky charme. Fra "Make Yourself" fik vi de to hits - et af gruppens mest afdæmpede numre, "Drive" - der høstede koncertens største applaus, samt den storladne "Pardon Me" - begge med fællessang en masse i Ådalen.

De fem amerikanere udviste stor sikkerhed i sammenspillet undervejs, hvor var stor indforståethed hinanden imellem. Boyd sang flittigt med på DJ Chris Kilmores scratch soli, mens trommeslager José Pasillias fulgte Mike Einziger på guitaren over flere overgange meget præcist. Boyds næsten Jeff Buckley'ske ansats til "Megalomaniac" var en smuk detalje, hvor gruppen meget dynamisk kørte nummeret helt i bund og tilsvarende op igen - reciterende over strofen "step down". Incubus sluttede med den kritiske "A Crow Left of the Murder" med Boyds nærmest svævende vers-vokal i kontrast til den staccerede ditto under omkvædet. Over outroen faldt han om på scenen, som var energien suget helt ud af ham. Slut prut for i dag.

Indimellem ville man ønske, at de lige slukkede for den kompressor på guitaren og lod den brage ud over scenenkanten i al sin smukke flor, ligesom der kunne være endnu mere kaos og umiddelbar passion på scenen - men den kontrollerede indsats var både gruppens styrke, som det var dens svaghed. Lad der venligst ikke passere endnu elleve år, før vi kan få jer at se igen de herrer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA