Antony And The Johnsons og Aarhus Symfoniorkester : NorthSide, Blue Stage

Antony And The Johnsons og Aarhus Symfoniorkester , NorthSide, Blue Stage

Antony And The Johnsons og Aarhus Symfoniorkester : NorthSide, Blue Stage

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

"Jeg kan virkelig godt lide grå...så måske er det bare min yndlingsfarve, som kommer for at møde mig," funderer Antony Hegarty poetisk, mens han kigger på himlen over Aarhus denne tidlige lørdag aften.
 
Regnen står ned over mængden på det fladtrådte festivalgræs. Og selvom Antony umiskendeligt er en af det sidste årtis sande originaler på den musikalske stjernehimmel, er det endnu uklart, hvorvidt hans på éen gang stærke og skrøbelige kammerpop vil fungere på en festivalscene lørdag aften i primetime.
 
Eventuel tvivl bliver imidlertid gjort  til skamme allerede tidligt i det godt 70 minutter lange sæt, hvor et hvidklædt Aarhus Symfoniorkester - ledet af Antonys medbragte dirigent - leverer fornemt akkompagnement til hovedpersonens følsomme foredrag af sange som "Cripple & the Starfish," "Epilepcy is Dancing," "Cut the World" og "Ghost."
 
Altsammen ledsaget af en storskærm bag scenen, som viser en japansk film tresserne. "Jeg føler næsten, vi er bandet nede i orkestergraven, som står og laver lydsporet til filmen," som Antony erklærer fra scenen i aften.
 
Følsom kæmpe
 
Ganske som undertegnede oplevede ved en tilsvarende festivalkoncert med Antony i Stockholm for et par år siden, fornægter det magnetiske nærvær i leveringen sig ikke, trods omstændighederne:
 
Man kan ganske enkelt ikke lade være med at lytte, når den følsomme kæmpe træder op, og den visuelle ledsagelse fungerer fremragende. 
 
"Der er vist begyndt en disco-koncert et sted..." bemærker Antony - klædt i løse benklæder og en trøje med, hvad der ligner en sommerfuglevinge i close-up - godt tre kvarter inde i sit sæt.
 
Men selvom man ganske rigtigt kan høre musikken fra en af naboscenerne, formår distraktionen ikke at bryde den godes times indlevede nærvær med the one and only Antony Hegarty.
 
"Another World" tindrer som et højdepunkt, og "Blind" står smukt, mens jeg drikker det sidste af en lunken cappucino til 42 kroner, og hovedpersonen takker publikum såvel som Danmark som nation.
 
"Tak for jeres land...tak for at forsøge at lære resten af verden at være mennesker," som han siger, inden "You Are My Sister" for lov til at lukke den sitrende seance. Fremragende.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA