x
Asking Alexandria : Copenhell, Hades

Asking Alexandria , Copenhell, Hades

Asking Alexandria : Copenhell, Hades

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Det britiske metalcore-band Asking Alexandria (med helt ny ukrainsk forsanger) var et forfriskende indslag på Copenhell – ikke mindst fordi det ganske berømmede band har været inde i noget af transition. De har eksperimenteret med alt fra elektronisk lyd til hård rock, men derfra til inden for det seneste halve år at skifte forsanger til at stå så sammentømret som på Copenhell er et stykke vej.

Desværre har det elektroniske ikke helt forladt dem.

Alt for meget bagprogrammering fik lov at stikke sit ækle fjæs frem på scenen, som på Copenhell bør være forbeholdt levende musik for levende mennesker.

Det er hele essensen af hård rock, metal og så videre, at man fornemmer, at det er her og nu, det foregår – at der er mennesker bag med blod og sved - og at musikken nærmest gælder livet.

Hos Asking Alexandria måtte jeg derimod flere gange stoppe op og høre på kor, keyboards med mere, som lå programmeret i en klinisk computer, der udfyldte huller mellem numre og blev blandet ind som optakt og afslutning af endnu flere numre.

Det tog ganske enkelt toppen af et ellers fremragende band, som slet ikke burde behøve den slags pjank.

Når det så er sagt, så må man medgive Asking Alexandria, at deres nye forsanger, Denis Stoff, nærmest tog pippet fra mig.

Han har ikke været med længere end siden maj og kommer fra de ukrainske metalcore-bands Make Me Famous and Down & Dirty. Ud over, at det er rart at høre om andet end russiske separatister og annektering af Krim fra den kant, så var det også en livgivende bekræftelse på, at verden ikke er større, end at han selvfølgelig kommer ind fra højre til et britisk band.

Han gjorde det tilmed fremragende.

Ung, uimponeret og med højoktan i blodet havde han et imponerende register fra growl til skønsang og rå rockfraseringer. Læg dertil en dynamisk sceneoptræden, hvor han hele tiden var i sync og kontakt med sit publikum.

Ankermanden Ben Bruce på lead-guitar og vokal bør sove roligt oven på de voldsomme omvæltninger, som bandet har været udsat for i forbindelse med skiftet.

Og der blev taget vel imod.

Adskillige fra publikum kunne bandets ting, sang med - og gik bersærk i moshpit for meget blev leveret med et råt swing som i den grad kræver overskud at få til at fungere under det tempo.

En ros mere til publikum: En svært handicappet fyr i elektrisk kørestol syntes, det så sjovt ud og kørte selv midt ind i moshpit-cirklen med blinkende baglygter. Alle tog hensyn i kaos, hev ham med og havde en fest af den gode slags, hvor der er plads til alle. Og faktisk har det været kendetegnet for hele Copenhell, hvor publikum – sikkert stik mod en del fordomme – giver politiet nogle af de kedeligste vagter, for der sker jo aldrig noget voldsomt.

I forlængelse af den gode stemning var Asking Alexandria et fremragende partyband, så når programmeringsuvanerne er væk, så er vi mange, som helt klart er på en anden gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA