x
The Who: Live at Shea Stadium 1982

The Who
Live at Shea Stadium 1982

The Who: Live at Shea Stadium 1982

GAFFA

DVD / Eagle Vision
Udgivelse D. 29.06.2015
Anmeldt af
Espen Strunk

Det ville være en overdrivelse at hævde - i al fald sådan ved første øjekast - at The Who anno '82 var et band på toppen af deres spil. Fire år efter Keith Moons tidlige død, med de største studieplader bag sig og med en Pete Townshend, som havde sine egne dæmoner at tumle med.

Det forhindrede ikke bandet i at udgive It's Hard og tage på en turné, som skulle blive deres sidste i syv år. Og det er faktisk - trods alt - et ganske vitalt Who, som nu kan opleves hjemme i stuen på denne dvd-dokumentation af deres koncert på Shea Stadium i New York i oktober '82.

Det var her, The Beatles 18 år tidligere havde indvarslet stadionkoncerternes æra - og mens Kenney Jones gør sit bedste for at udfylde tomrummet efter Moon, vælger bandet da også at inkludere versioner af I Saw Her Standing There og Twist & Shout i deres hele 25 sange lange sæt.

Med som bonus er fem tracks fra den umiddelbart foregående koncert sammesteds - og de fire store stjerner skal udelukkende læses i forhold til bandets egne standarder fra storhedstiden godt ti år tidligere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA