x
Big Sean: Store Vega, København

Big Sean, Store Vega, København

Big Sean: Store Vega, København

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Billederne stammer fra koncerten på Train 23. juni

"I love you, motherfuuuuuuuuckers!," lød det brølende fra Big Sean, da han fyrede op under festen på Store Vega. Og netop denne hårdhændende ømhed var toneangivende for koncerten, der vekslede mellem hjerteblodsudøsende budskaber og skarpladte beats, der lod gulvet brænde under salen, der var fyldt til bristepunktet. 

Man kunne godt have frygtet, at man ville blive spist af med discountløsningen bestående af et kedeligt, kalkuleret backtrack, men det var heldigvis ikke tilfældet. Bag sig havde den unge rapper både trommeslager, en dj og et opsætning af forskellige tangentinstrumenter. Selvom pianisten nærmest forstummede under den til tider skramlede bas, var instrumenteringen samtidig med til at skabe et mere mangeartet lydbillede. 

Melankoli er noget, man danser til

Big Sean vred og smøg sig i smittende bevægelser, som forsøgte han at gestikulerede hver eneste ord, han rappede. Ordene flød fra hans læber som skidt fra en spædekalv, og ganske ubesværet fik han hurtigt bragt stemningen op på kogepunktet. Publikum responderede med en sværm af hænderne over hårkronerne, der skubbede til luften og hverdagens tyngder. Hans budskaber om at forfølge sine drømme blev således også slugt råt af de unge studenter, der stod med lettede hjerter, studenterhuen på sned og verden for deres fødder. 

Selvom de fleste numre blev spyttet ud i et lige så gungrende tempo som de hurtige rim, tog han sig også tid til at fortælle korte anekdoter om barndommens trængsler i Detroit. Men som titlen på debutalbummet manifesterede, er han nu "finally famous", og det var derfor ikke sjældent, at han foldede hænderne og bøjede hovedet i taknemmelighed over de mange fremmødte. Den dybfølte "Higher" var et fint eksempel på de mere afdæmpede perioder af koncerten, men desværre stod teksten noget uklart i et lettere mudret lydbillede. Sangen blev heldigvis reddet på målstregen, da lagene blev skrabet af og efterlod vokalen alene, kun akkompagneret af den anonyme pianist, der endelig fik sin del af rampelyset. Også lighterne fik lov at vise deres flammer, da "One Man Can Change The World" blev følelsesladet fremført med en helt særlig dedikation til rapperens bedstemor. 

De feststemte gæster fik lov at dvæle i den lettere melankolske stemning på den sløvende og slow beat-orienterede "I Know". At Big Sean ville tages seriøst, fik han stadfæstet på den energisk leverede "Play No Games", der havde skrottet det fraseringsspækkede Chris Brown-omkvæd til fordel for et rappende mantra. 

Et stykke med bart og en utæmmet løve

"Det her nummer blev vendingspunktet for mig," forklarede Big Sean, inden "My Last" bragede ud over publikum. Her blev der vekslet hyppigt mellem et tungt, basfunderet beat og et mere letsindigt omkvæd, der blev modtaget med genkendelsens glæde. Et par meter foran mig stod tre unge mænd med kæder om halsen og knyttede næver, som de gentagne gange slog mod brystet under teatralske miner. De havde tydeligvis nærstuderet hver enkelt frase hjemmefra.

Det stod lysende klart, at gæsterne følte sig direkte velsignede, da melankolske "Blessings" løb ud over stepperne i et usædvanligt højenergisk tempo. Helt skørt blev det, da en maskot pludselig spurtede ud på scenen. Den gigantiske løveforklædning bevægede sig selvsikkert rundt på scenen, vrikkede med sine pelsbeklædte hofter og kastede håndtegn. 

Efterhånden som koncerten lakkede mod enden, besluttede Big Sean sig for at vise maveskindet frem, mens han begav sig ud i numrene "Clique" og "All Me". I et langt øjeblik lod han bifaldet dundre ind i brystkassen, inden "I Don't Fuck With U" blev kulminationen på den hæsblæsende koncert. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA