x
Black Rebel Motorcycle Club : Tinderbox, Gul Scene

Black Rebel Motorcycle Club , Tinderbox, Gul Scene

Black Rebel Motorcycle Club : Tinderbox, Gul Scene

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Sidste band på Tinderbox' teltscene Gul Scene lørdag aften var den Los Angeles-baserede rocktrio Black Rebel Motorcycle Club, der i konkurrencen med Faithless og Morten (The Artist Formerly Known as Morten Breum) desværre kun kunne fylde teltet halvt. Det lod dog ikke til at bekymre gruppen, der gav os en gang heftig støjrock med distortion og feedback ad libitum, men for det meste kun én guitar i spil, spillet af Peter Hayes, mens Robert Levon Been betjente bassen.

De to musikere skiftedes til at agere leadvokalister i de enkelte sange, enten alene eller i duet med hinanden, og mindede påfaldende om hverandre både visuelt og auditivt. Begge klædt i sorte læderjakker, krølhårede, sparsomt belyst og med let hæse, forholdsvis tilbageholdte, men alligevel intense stemmer var de nærmest inkarnationen af rock'n'roll-coolness i forgrunden af scenen. Bagest hamrede den danske trommeslager Leah Shapiro solidt i tønderne til en af sine første koncerter efter en hjerneoperation og en længere periode med genoptræning. Det er sgu også rock'n'roll. Man forstod godt, hvorfor hun inden længe fik behov for at smide hættetrøjen.

Efter tre stærkstrømsnumre tog Black Rebel Motorcycle Club en tur i den afdæmpede afdeling med et af deres glansnumre, den bluesede "Ain't No Easy Way" med to akustiske guitarer, bottleneck-slide på den ene samt mundharpe, og det vakte begejstring i teltet. Det var, som om Mississippi-floden pludselig tog et sving ind på Midtfyn.

Senere kom de mange watt tilbage, blandt andet på balladen "Returning", hvor Black Rebel havde medbragt en sumpet orgellyd på backtrack. Et ægte orgel ville have været at foretrække, men når præindspillede spor trods alt fylder så lidt hos bandet, lader vi gå for denne gang.

I "Red Eyes and Tears" fik Peter Hayes spillet en heftig outro-guitarsolo, og genkendelsens glæde var tydelig, da BRMC som næstsidste sang sparkede den shufflende "Spread Your Love" fra debutalbummet "B.R.M.C." fra 2001 i gang. De gode vibrationer spredte sig som danske musikfestivaler i teltet, og det var lige før, det løftede sig, da Robert Levon Been reciterede første vers til nattens sidste nummer, "Whatever Happened to My Rock'n'Roll?" Og rock'n'rollen, den var lige her og blev der, til Robert Levon Been sluttede helt nede ved de forreste publikumsrækker med bassen løftet som et angrebsvåben.

Ikke alle sange var lige stærke, og enkelte gange indfandt sig en svag monotoni, eksempelvis når man blev mindet om, hvor meget en sang som "Six Barrel Shotgun" lignede "Whatever Happened to My Rock'n'Roll?". Alt i alt dog en solid bundpræstation fra den eksplosionsfarlige amerikansk-danske trio, der ikke lader sig standse af en hjernesygdom.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA