x
Kronos Quartet: Roskilde Festival, Avalon

Kronos Quartet, Roskilde Festival, Avalon

Kronos Quartet: Roskilde Festival, Avalon

Anmeldt af Peter Ramsdal | GAFFA

(Arkivfoto, red.)

Siden jeg første gang hørte den klassiske strygerkvartet The Kronos Quartet, på Roskilde Festival i 1993 og fik en musikalsk øjenåbner til den klassiske musik, har jeg altid syntes, at en stor del af Roskilde Festivals DNA har været at inspirere og udfordre publikum til at lytte til ny og for dem ukendt musik. Det har Roskilde Festival heldigvis levet op til mange gange siden, blandt andet da Ekkozone for et par år siden opførte "Music For 18 Musicians" af Steve Reich. I år var turen så igen kommet til strygerkvartetten fra San Fransisco for at levere det overraskende og fremmedartede indslag på Roskilde Festival.

Ovenpå flere dages fest, farver, tjald og balfaldera, som Onkel Danny udtrykte det, var det lutrende at lytte til rene, klassiske toner på Avalon. Sidst Kronos Quartet besøgte Roskilde var det med et overvejende rocket sæt heriblandt Jimi Hendrix' "Purple Haze". Denne gang spillede kvartetten et meget varieret sæt, som bød på alt fra moderne kompositionsmusik over Bollywood-filmmusik og svensk folkemusik til rock. De lagde ud med en nyarrangeret udgave af The Whos "Baba O'Riley", et nummer som i øvrigt er opkaldt efter den moderne klassiske komponist Terry Riley, som der også dukkede et nummer op af til sidst i sættet. Derefter gik vejen forbi den indiske filmkomponist R.D. Burman med Bollywood-nummeret "Mehboobah Mehboobah" fulgt op af den fine nye svenske folkemusikvise "Tusen Tankar" fra det lidet kendte orkester Triakel.

Herefter fulgte numre af blandt andet den store tyrkiske komponist Tanburi Cemil Bey, den amerikanske bluessangerinde Geeshie Wiley og ikke mindst en smuk udgave af "Flugufrellsarin" af Kronos Quartets favoritband fra Island, Sigur Rós. Derfra videre til Bryce Dessners klassiske værk "Aheym", som bedst kan beskrives som moderne barokmusik. Dessner er til daglig guitarist i The National, men har sideløbende en karriere kørende som klassisk komponist. Til slut rundede Kronos Quartet sættet af med 80 års fødelaren Terry Rileys "One People, One Earth, One Love", som er et slogan, der står i lige linje med alt det, Roskilde Festival ønsker at præsentere.

Således kom vi vidt omkring blandt både kendte og ukendte numre og komponister. Fælles for det hele var, at der mærkeligt nok opstod en rød tråd i hele sættet, selv om musikken kom fra både øst og vest og var henholdsvis ny og gammel. Når vokalen bliver trukket ud af musikken, og den kun bliver fremført på strygere, så kommer musikken ned i en stor smeltedigel og finder sin egen sammenhæng.

Som ekstranummer kom kvartetten selvfølgelig ind og fremførte Jimi Hendrix' "Purple Haze". Sådan bevæger musikken og livet sig i behagelige cirkler. Som konferencieren sagde, da koncerten var slut, så ville han ønske sig at blive at blive vækket af den slags koncert hver dag. Jeg siger også: "Ja tak".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA