x
First Aid Kit : Roskilde Festival, Arena

First Aid Kit , Roskilde Festival, Arena

First Aid Kit : Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Svenskerne var stærkt repræsenteret lørdag aften på Roskildes Arena-scene. Først leverede Thåström en veritabel magtdemonstration fra 18-19.30, og en time efter var det så hans landsmænd First Aid Kits tur til at forsøge at gøre ham kunsten efter. Det lykkedes faktisk langt hen ad vejen. De to søstre Klara og Johanna Söderberg og deres tre backingmusikere kunne næsten fylde teltet – faktisk bedre end Thåström – og det blev kun i meget begrænset omfang udsat for faneflugt, da Paul McCartneys starttidspunkt på Orange Scene rykkede nærmere.

First Aid Kit har fået pæn international succes med deres melodiske og let melankolske folk-country-pop med smukke vokalharmonier mellem de to søstre som et af kendetegnene. 23-årige Klara Söderberg synger leadvokal på de fleste numre, akkompagneret af eget fingerspil på akustisk guitar, og hun får fornemt med- og modspil af sin 25 år gamle søster Johanna på vokalharmonier, keyboard og lejlighedsvis leadvokal, en anelse dybere end Klaras. I Roskilde blev de backet op af tre musikere, Melvin Duffy på pedal-steel-guitar, el-guitar og mandolin, Scott Simpson på trommer og en slagtøjsspiller.

Jeg havde fornøjelsen at opleve First Aid Kit på VoxHall i oktober sidste år, hvor de spillede næsten samme numre, med fokus på de to seneste af deres tre album, "The Lion's Roar" og "Stay Gold" fra henholdsvis 2012 og 2014. Dengang var lyden fremragende, som altid på VoxHall, mens den var lidt mindre skarp og mere rungende i Arena-teltet, måske fordi det ikke var helt fyldt. Derfor stod vokalharmonierne ikke helt så klart, hvilket trak en anelse ned, men til gengæld var det livsbekræftende at mærke publikums begejstring for sangene, der resulterede i masser af fællesklap og -sang. Noget, som også tydeligt smittede af på de i forvejen veloplagte hovedpersoner, der allerede fra koncertens anden sang begyndte at headbange, så deres lange hår hurtigt fik dagens motion.

Tidligt i sættet trådte gruppens pedal-steel-guitarist Melvin Duffy i karakter med en flot solo i "Master Pretender", i øvrigt med smægtende fingerspillet akustisk guitar, og i den afdæmpede "Shattered & Hollow" var lyden faktisk fin. Paul Simons klassiker "America" var også et højdepunkt med vokalharmonier, der næsten kunne måde sig med Simon & Garfunkels original. Senere overraskede duoen med en anderledes aggressiv, solid fortolkning af Black Sabbaths hardrock-klassiker "War Pigs" med noget mere elektrisk guitar end vanligt for gruppen, dog stadig med deres karakteristiske vokalharmonier.

I sidste uge kritiserede jeg Robbie Williams for at spille for mange coverversioner i sit sæt på Tinderbox, men to covernumre ud af 14 sange i First Aid Kits sæt kunne gå an, især fordi fortolkningen af "War Pigs" lagde sig temmelig langt fra originalen, og forbindelsen mellem Black Sabbath og First Aid Kit ikke er særlig oplagt. Med andre ord: Det var et originalt indslag.

Noget så gammeldags og utrendy som en – dog kort – trommesolo satte ekstra bevægelse i "Wolf", mens det var lidt skuffende, at flere klokkespils- og mandolinpassager undervejs blev spillet på keyboard af Johanna Söderberg og altså ikke på de "rigtige" instrumenter. Med "Emmylou", duoens meget fængende og velskrevne hyldestsang til Emmylou Harris, sagde søstrene tak for i aften og sluttede med et a cappella-stykke, hvor hele teltet kunne få lov at synge med. Det gjorde publikum af fulde hals, og det var også svært at lade være oven på en fin koncert. Så må det blive hi-fi-lyd en anden gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA