x

Drengebande
Kom Til Byen

Drengebande: Kom Til Byen

GAFFA

Demo-cd / http://www.facebook.com/drengebande
Udgivelse D. 01.08.2015
Anmeldt af
Hansen

Et ungt band, der står på skuldrene af det meste af den danske popsangskrivertradition. Der kan spores både C.V. Jørgensen, Love shop og alskens andet pop, der tager sine lyttere seriøst. Det kan godt virke lidt fortænkt på mig, lige fra navnet over den ironiske koklokke og de korrekte opbygninger. Men samtidigt virker det, og jeg kunne sagtens se det for mig slå igennem radiofladen.

Jeg mangler at mærke bandet. Det hele glider forbi i lidt samme tempo og lavtblussede intensitet, og jeg savner, at de brager igennem i omkvædene og ikke er så civiliserede hele tiden. Ingen tvivl om, at gruppen er dygtig, og hele den syv numre lange ep holder et højt niveau, både i musiceren og ikke mindst produktion. Når sangeren svæver charmerende ind og ud af tune, er jeg ikke i tvivl om, at det er med vilje. Det her er nemt at holde af, men jeg tror ikke, det trænger længere ind end det, og det er måske også nok til bandet. Jeg havde nok foretrukket, at der var lidt mere på spil, som kontrast til alt det søde og venlige.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA