x
Rocqawali: Copenhagen Jazz Festival, Viften, Rødovre

Rocqawali, Copenhagen Jazz Festival, Viften, Rødovre

Rocqawali: Copenhagen Jazz Festival, Viften, Rødovre

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Det dansk-pakistanske orkester Rocqawali er et af de bedste bud på et verdensnavn, jeg nogensinde har set udspringe af den danske worldscene. Og kvintetten anno 2015 synes i rivende udvikling netop færdig med indspilningen af album nummer to, produceret af den canadiske stjerneproducer Mark Howard, som i dagens anledning lavede lyd. Og resultatet var en mageløs koncert prægert af stor koncentration.

Som navnet antyder er der tale om en hybrid mellem et rockband og den pakistanske sufitrance-musik, Qawwali. Ejaz Ali kommer fra en af de bedste grupper på den pakistanske scene, nemlig Meher Ali & Sher Ali Qawwal fra Faisalabad. Han er søn af førstnævnte og et bud på en kommende superstjerne indenfor genren. Så det er noget af et scoop de danske musikere med fortid i bands som Love Shop og Snöleoparden har gjort. For Ejaz Ali mestrer de store arie-lignende falbelader, hvor hans store stemme ubesværet når de højeste tinder og leverer de ypperste fraseringer. Det var der mange eksempler på under koncerten.

Koncerten bød på en blanding mellem de "gamle" numre og nogle af dem, der er blevet til i studiet over de sidste ti dage. Og selv om det var spændende at høre det nye materiale, var det her, at der stadig manglede lidt i udtrykket. Her ville især de to guitarister, Tin Soheili og Jonas Stampe (alias Snöleoparden), stadig være lidt forsigtige med udtrykket, og hellere blende udtrykket end træde i selvstændig karakter. Til gengæld bød de gamle numre som hittet Ali Maula og Ali Ali på nye riffs med masser af nerve, hvor der i fremtiden vil være betydelige psykedeliske rejser i vente. Her bevæger vi os i et space, hvor Ejaz Alis harmonium - en slags orgel - og de to guitarers unisone ragalyde fremkalder mindelser om bands som The Doors. Og tilsat Ejaz Alis magiske vokal er resultatet rent ud forjættende.

Så det er mit håb, at der snart er flere, der får øjnene op for orkestrets store potentiale. For de tager en med på en rejse, og som koncerten rejste sig mere og mere, og Ejaz Ali til sidst ville rocken så meget og piskede stemningen i vejret, blev udtrykket mere og mere fortættet. Ligesom det var en fornøjelse at se de mange pakistanske danskere i salen, som tog mod den gamle sufimusiks nye rock-indpakning med begejstring.

Så det blev et meget spændende møde. Ejaz Ali tager nu hjem til familieorkestret i Pakistan, mens de danske medlemmer skal ud og markedsføre det nye album. Det skal blive spændende at følge.

Endnu en stor aften på Kulturhuset Viften i Rødovre.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA