x
Warren Haynes: Ashes & Dust

Warren Haynes
Ashes & Dust

Warren Haynes: Ashes & Dust

GAFFA

Album / Provogue
Udgivelse D. 24.07.2015
Anmeldt af
Henrik Friis

Undervejs i sin karriere med guitaristerier med Allman Brothers, hans eget Gov't Mule og lejlighedsvis The Dead har Warren Haynes også skrevet en række folk/roots/Americana-prægede sange, som ikke passede ind i ovennævnte jam-sammenhænge. 

Men et tilfældigt møde med det akustisk baserede New Jersey-gruppe Railroad Earth blev løsningen, og med dem har Waynes udsendt sit tredje og hidtil bedste solo-forsøg:

Railroad Earths violin-temaer, plukkende banjo, smygende mandolin, grødede mundharpe m.v. giver en gennemsigtig, glimrende stemning til Haynes' stemme og melankolske sange om hårdtarbejdende, trodsige amerikanske arbejderskæbner, som ikke har udsigt til andet end mere af samme skuffe. Og oven på det høres så Warren Haynes sprøde spade: økonomiseret – aldrig blæret – og med større hang til slide end hørt længe. Både akustisk og elektrisk.

Spots of Time fra hans Allman Brothers-dage giver plads til bare en smule jam, men ellers er stemningen gennemført og tålmodig – og hvor hvor det entonige og langstrakte nok er de eneste egentlige fjender.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA