x
The Eclectic Moniker : Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

The Eclectic Moniker , Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

The Eclectic Moniker : Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Anmeldt af Niki Treumer Mogensen | GAFFA

De skal lige i gang på scenen, The Eclectic Moniker. Om det er de nyere sange, et publikum, der lige skal kickstartes, eller band-medlemmer, der virker underligt distancerede bag deres solbriller ved koncertens start, så spiller det bare ikke helt fra begyndelsen for de ellers så glade calypso-rockere.

Gruppen, der ellers har danset, spillet, charmet og rocket sig til at have ry for at være et underskønt livenavn, lider måske også under at være barberet ned fra de oprindelige syv medlemmer til nu blot at være fem. Det mindsker livet og overskuddet på scene, tyder det på. Men de kommer efter det.

Hypemand henter point

Som sættet skrider frem, solbriller bliver gemt væk, og de gamle sange vinder frem, ser man nemlig anslag til, hvad der så ofte har bragt smil og hjertevarme ved at se dem live. Bandets største hit "Easter Island" fra den første plade spilles som den fjerde sang, og nu er publikum for alvor bragt ud af deres koger og springer frem fra diverse barer og bænke i skoven for at danse med. 

Sangens steel-drums kan næsten ikke undgå at vække glæde, og både på scenen og blandt de vuggende publikummer er der pludselig en helt anden energi end blot 10 minutter forinden. 

"Fountains" fra deres seneste album, "Continents" fra 2013, lyder modsat meget andet af det nye som noget, der kunne have været med på det mere dansable, selvbetitlede første album, og publikum er helt nede med det. Bassist, Anders Thambo, der også håndterer keys, fungerer som en art hypemand, der hele tiden prøver at få publikum med, og det lykkes altså bedre og bedre, som koncerten skrider frem.

 

Stagedive og slut

Under "Going To Paris" kan man spotte noget, der ligner salsa-trin hos en enkelt publikummer, og der hoppes, danses og vugges generelt rundt til musikken, som sandt for dyden er svær at stå stille til.

Ved afslutteren "Billboards" kan Tobias Ljungar Sødring heller ikke klare det længere, og guitaristen springer ud i publikum i et mere eller mindre vellykket stagedive, inden koncerten pludselig er forbi, og publikummerne jubler hele vejen hen til baren.

Undervejs tænkte jeg længe, at disse gamle favoritter måtte nøjedes med tre stjerner, for de er altså set bedre og mere levende. Men med slutspurten og den glæde, de alligevel vakte, bliver det alligevel til fire, for missionen lykkedes, og folk var glade.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA