x
Hej Matematik : Smukfest, Bøgescenerne

Hej Matematik , Smukfest, Bøgescenerne

Hej Matematik : Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Michael Dyhrborg | GAFFA

Bandet var klædt i sort og mørke solbriller, da de gik på scenen. De kunne ligne livvagter, og det var vel også den rolle, de havde. De skulle bane vejen for Nikolaj og Søren Rasted og give dem mulighed for at folde sig ud i bredformat.

Musikerne talte en tommeslager, en guitarist, en synth-troldmand og en bassist, der også rodede med elektronik. De var grundtruppen i Hej Matematik, der spillede åbningskoncerten på Bøgescenerne ved Smukfest.

Starten er gået, men ikke alle er med

Under lidt stemningsmusik satte de sortklædte scenen, inden frontfigurerne Nikolaj og Søren Rasted gjorde entre med afmålte moves. Velkomstsangen var "Hej Matematik," og det var tydeligt fra start, at festen var i højsædet. Det må være derfor, at den blev efterfulgt af Kliché-klassikeren Millitskvinder i en slags dansepunk-udgave. Det var i hvert fald svært at gennemskue, hvad de ville med sangen ud over at lukrere på bap-bap-bap-bap-di-ååhh-fællessangen.

I det hele taget begyndte koncerten en smule mærkværdigt. Hele skovbunden gungrende under tredje sang "Walkmand," men Søren Rasted virkede som en mand, der netop havde modtaget en dårlig nyhed, inden han gik på scenen.

Publikum lystrede hans vink, og konfettikanonen henrykkede folk; alligevel havde han ikke rigtig fat i den scenepersonlighed, der kan holde stemningen oppe under loftet i mere end sekunder ae gangen.

Stoltserende popstjerne

Inden fjerde nummer råbte publikum hurra til Nikolaj Rasted (tre korte og det lange), da han fejrede sin 30 års fødselsdag på scenen. Derefter var Søren Rasted en tur i graven, hvor dem på forreste række fik lov at synge leadvokal på "Centerpubben," men så var han tilsyneladende ved at være varm og klar til at indtage rollen som popstjerne.

I "Så Kan De Lære Det" sang han virkelig godt, og de par gange, hvor tonerne hidtil var landet et andet sted end melodiens, var børstet af skuldrene. Herfra vrikkede og vimsede og stoltserede han som en hane, der har forstået, at den her hønsegård, den tilhører ham. Hvilket var med til at løfte koncerten.

Ulige Numre

Derfor virkede det også ekstra modigt, at Hej Matematik skruede helt ned for tempoet og leverede en superslow udgave af Ulige Numres nyklassiker "København" med Nikolaj Rasted som forsanger.

Coverversionen var kreeret på to dage efter opfordring fra P3, og Hej Matematik lod forstå, at de var gået til opgaven med ærefrygt. Det forstår man. Gode melodier hænger ikke ligefrem på træerne. Ikke engang i bøgeskoven.

Sangen blev et åndehul i koncerten og virkede som den samtale, man har i køkkenet midt under festen, og ofte er det jo den, man husker et par dage efter.

Yepha og den stigende intensitet

Resten af koncerten var en stigende kurve i intensitet, hvor hittene lå tæt. Yepha gjorde cool hiphop-entre i "Kan Ikk' Husk Dit Navn" og afpatruljerede scenen helt ud i hjørnerne, så publikumshænderne fejede fra side til side under den tidlige aftenhimmel. Her var der virkelig bund i en skæbnevrider af et arrangement med tunge synth-figurer.

Det samme gjaldt i sangen "Cykler Uden Hænder." Her blev der leget med dynamikken, og vi gik fra det hårdpumpende til det stille og tilbage igen. Det var uden tvivl et af de musikalske højdepunkter i koncerten.

Ekstranumre og Jesper Binzer og Picasso

Der var dobbelt op på ekstranumrene. Rundt omkring mig var der forventning til, at det skulle være "Ikk' Ordinær," og det var præcis, hvad vi fik. Indledt med noget så sjældent som en trommesolo. Derefter faldt resten af bandet ind. Søren Rasted returnerede til scenen og kort efter også Nikolaj Rasted, som tog sig af forsangerrollen.

Den store overraskelse var selvfølgelig Jesper Binzer, der sneg sig ind fra bagscenen som den store stygge bøhmand og tog sig af det tekst- og melodistykke, som flere mener ligger lige lovligt tæt på "Rebel Yell" af Billy Idol.

Dertil må man bare citere Picasso: "Gode kunstnere låner, store kunstnere stjæler." Så kan man selv placere Hej Matematik i den tillægsordskategori, hvor man mener, de hører hjemme.

Det er nemlig en af bandets kvaliteter, at de leger med ord og melodi nøjagtigt, som de lyster, og man må sige, at de har sangene til at holde en koncert kørende. Det svære ved dansehits er jo, at de er som shots; man skal hele tiden have en ny for at holde rusen ved lige, men baren var åben og holdt happy hour.

Afslutningsnummeret var "Party I Provinsen," der fik pladsen til at gå amok, som havde vi samtidig fået fortalt, at vi alle skulle dø om fire minutter, hvilket satte livsudfoldelsen i højeste gear.

Den koncert, der begyndte uden en funklende frontfigur, blev hentet hjem ved en arbejdssejr, og da den var slut, havde man faktisk glemt, at lyden fuldstændig forsvandt i ti sekunder under hittet "Walkmand."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA