x
Gnags : Smukfest, Rytmescenen

Gnags , Smukfest, Rytmescenen

Gnags : Smukfest, Rytmescenen

Anmeldt af Michael Dyhrborg | GAFFA

Peter A.G. har tændt mange sole i sine sange, og i dag strålede de sammen med den store, som hang over festivalpladsen under Smukfest.

Der var lagt op til et genhør med de største sange fra bandets karriere, og det var præcist, hvad vi fik. Foruden en overraskelse. Gnags kom ikke kun for at spille hits, de kom for at spille musik.

Bandet lagde ud med "Danmark," fulgte op med "Fodgænger" og "Går Med Hunden Gennem Byen." Musikerne spillede bundsolidt, og Peter A.G. holdt fra starten publikum i sin hule hånd.

På en festivalplads er det umuligt at bedømme, hvad folk bedriver til daglig, men det virkede til at være en blandet flok, der var mødt op til koncerten. Når hænderne røg i vejret så jeg både digitale armbånd, der måler pulsen, billige batteriure og tæt ved mig en herre med et Rolex Daytona.

Tiden fløj af sted, mens den ene langlever af sang afløste den anden. "Slingrer Ned Ad Vestergade," Lav Sol Over Århus" og "Safari."

Det var meget smukt at opleve alle de melodi- og tekststumper, der lå gemt i vores kollektive hukommelse, og som blev vækket til live efterhånden, som sangene hoppede, bumpede og snurrede forbi.

Intet blev gjort mere besværligt, end det behøvede at være, og hvis ikke Peter A.G. & Co skulle samle folk for at minde om livets mirakel, hvem i alverden skulle så?

"Er her nogle vilde kaniner?" spurgte frontmanden publikum og fik et brøl til svar. "Det var ikke mange," svarede han lakonisk og gentog spørgsmålet med et dobbeltbrøl til respons. Den slags er næsten obligatorisk, men det blev holdt på et dejligt niveau, ligesom publikum sang sammen med A.G., der selv holdt fast i mikrofonen og sang for. Plattenslageri var der ikke noget af.

Imellem monstersangene, som alle kender, blev der også plads til "Et Rockband På Landevejen." fra albummet "Intercity." At smide den ind betød jo, at der ikke var plads til for eksempel "Den Dejligste Morgen," "Lygtemandens Sang," eller "Sensommer På Strøget." Og ingen lod til at savne dem; der var lakrids nok i godteposen.

Undervejs fik også den nyligt tilbagevendte guitarist Per Chr. Frost at se i en hovedrolle. Både i den rockede udgave af "Kærester" og den førnævnte "Et Rockband På Landevejen" spillede han en den slags soloer, som gør sig så godt under åben himmel.

Ind i mellem numrene fortalte Peter A.G. små historier. Han gjorde også opmærksom på, at bandet var med til at indvie denne scene på Smukfest, dengang den blev døbt Rytmehans for 25 år siden (sangen af samme navn var koncertens sidste). De bagudskuende anekdoter fik mig til at tænke på, om forsangeren var ved at tage afsked med publikum sådan for good. Det ville være en skam.

I disse tider, hvor kropskontrol, fitness og maratonløb er øverst på dagsorden, var det skønt at overgive sig til det løsslupne legeme og den barnlige glæde over livet, som Peter A.G. synger om i de fleste sange. Og her mener jeg barnlig glæde som nysgerrighed, forundring over, at lemmerne kan spjætte og huden kildre.

Jeg tog faktisk mig selv i at være en smule lykkelig, mens varmen kyssede min næse og sangene nulrede mine ører.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA