x
Burhan G : Smukfest, Bøgescenerne

Burhan G , Smukfest, Bøgescenerne

Burhan G : Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Burhan G er damernes ven. Skulle man være i tvivl, kunne man bare kigge ud over de første mange rækker foran Bøgescenerne, hvor kvinder i flere generationer stod linet ud i trængsel, med enkelte herrer imellem. Man forstår dem godt, for Burhan G er en både nydelig, veltrænet herre (i øvrigt med efterhånden ganske mange tatoveringer), en stærk sanger og hitmager, og så er han god til det med følelser. Hans tekster synes at gå lige fra og til hjerterne, også selvom det ikke ligefrem er poesi i Nobelprisklassen, men hjerte-smerte-klichéer kendt fra årtier af popsange. Til gengæld virker de ærlige, ganske som hos hans kollega Rasmus Seebach.

Burhan G lagde dog ud i det mindre følelsesladede og mere rockede hjørne med sidste års fængende uptempo-hit "Karma". Duetpartneren L.O.C. måtte nøjes med at medvirke på backtrack, selvom han havde optrådt på Smukfest tidligere på ugen, men han skal selvfølgelig videre i sit program. Til gengæld havde Burhan medbragt et stort, velspillende band, tilsyneladende bestående af flere udlændinge. Lineuppen bestod af guitar, bas, trommer, keyboard, trompet, saxofon og tre mandlige dansere og korsangere, som i øvrigt var brødre.

Endnu et par hurtigere numre fulgte, inden Burhan satte tempoet ned og for alvor begyndte at krænge sjælen ud i en stribe ballader og midt-tempo-numre, og det fik i den grad gang i fællessangen, som fortrinsvis blev leveret af kvindestemmer. Burhan G's karakteristiske lyse vokal var hele vejen klokkeren, om end hans vibrato næsten var overdrevet på et nummer som "Ikke I Nat, Ikke Endnu". Desuden lå den en anelse for lavt i mikset, hvilket især kom til udtryk på de mere energiske numre, hvor den blev lidt overskygget af især blæsere og trommer.

Medina medvirkede på backtrack på "Mest Ondt", selvom hun også havde været fysisk til stede på Smukfest tidligere på ugen, men hun havde formodentlig også forpligtelser andetsteds. Til gengæld var Nik & Jay slet ikke med på "Tættere På Himlen". Lidt ærgerligt i koncertsammenhæng, at Burhan G har haft så mange hits med duetter, hvor gæsterne sjældent har mulighed for at være til stede live, men det lod ikke til at genere det begejstrede publikum. 

Til gengæld fik vi en lille breakdance-inspireret danseopvisning ved de tre danse- og sangerbrødre, hvor den ene i øvrigt lignede Basim en del, og de gjorde det godt. Omvendt blev det ikke til noget syn af Burhans veltrimmede overkrop, selvom en kvinde råbte højlydt på det. Hun fik Burhan til at sige, at han ville smide T-shirten, hvis hun gjorde det, men han løb fra sit løfte til stor ærgrelse for mange kvinder, der havde taget mobilerne frem.

Mor-hyldesten "Kalder Mig Hjem" blev tilegnet en ung fyr og hans mor blandt publikum, så ikke et øje var tørt, og Burhan fik også sagt, at han selv snart skal være far for første gang. Sanne Salomonsen- og Thomas Helmig-duetcovernummeret "Jeg' I Live" fik lov at sætte punktum for koncerten, og Burhan G's inspiration fra den dansksprogede pop-rock fra 80'erne blev sat i relief.

Dengang i 80'erne skrev de sortklædte rockanmeldere surt om de floskelfyldte tekster fra Anne, Sanne, Hanne og Lis, men mange af sangene fra den tid er blevet evergreens, og det skulle ikke undre mig, om det samme sker for flere af Burhan G's numre. De er i hvert fald lette at synge med på og svære at få ud af hovedet igen, uanset om man vil det eller ej, og det er ikke så let at skabe den slags, som det lyder. Så selvom de mange backtrack-vokaler trak ned, og selvom risikoen for sukkerchok var overhængende, var det alligevel fem overvejende behagelige kvarter i selskab med charmetrolden Burhan G. Så kunne man altid viske tavlen ren med skarp indierock fra Future Islands og Beck senere på dagen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA