x
Diverse kunstnere: Teaterkoncert Imagine, Aarhus Teater

Diverse kunstnere, Teaterkoncert Imagine, Aarhus Teater

Diverse kunstnere: Teaterkoncert Imagine, Aarhus Teater

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Teaterkoncerter kan være farlige at gå til, for man får aldrig den ægte vare. Når man endda vælger at troppe op til den første teaterkoncert nogensinde med John Lennons sange som omdrejningspunkt, kan det alt andet lige ikke undgås at ende ud med en billig kopivare – hvis det da er disse briller, man har iklædt sig i aftenens anledning. Det kan aldrig blive lige så godt som originalen. Hvis man derimod har taget andre briller – eller måske endda kontaktlinser på – og tager imod musikken, kan teaterkoncerter være herlige at gå til. For de er også med til at give musikken nyt og spændende liv – og det er jo sådan set en kunst i sig selv.

Og liv får ikonet Lennons seksstjernede sangskat så afgjort i aften i den smukke sal på Aarhus Teater. Yoko Ono er ikke at se blandt publikum, men en speciel tak har Lennons enke dog fået i forestillingens fine program. Vi befinder os i drømmenes verden i aften. Alt er hvidt på den hældende scene – og alt er muligt.

Udpluk fra en blomstermark

Aftenens liste med sange er imponerende, og lige så interessant er det, at der ikke findes en eneste skæring signeret The Beatles. Alt er hentet fra John Lennons såkaldte solokarriere, hvor han jo blandt andet dannede makkerskab med førnævnte Ono. Forestillingen åbner sig rigtigt med "Working Class Hero", hvor Jimmy Jørgensen for første gang træder frem – og i mine øjne er han oplevelse i oplevelsen. Hele holdet spiller formidabelt og synger ligeså, men Jørgensen har noget ekstra, og han leverer med al sin kraft. Også forestillingens anden hovedperson, Dicte, virker til at føle sig hjemme, og især hendes version af "Cold Turkey" vil noget mere. Første sæts største skuffelse er "Jealous Guy", som er sat gevaldigt op i tempo og ud af trit i forhold til originalen. Det gør ikke noget, hvis det lykkes. Det er bare ikke tilfældet her. Heldigvis får vi den i en langsommere version efter pausen.

Første afdeling er god, og anden er ti procent bedre. Ida Cæcilie Rasmussen synger for i en sprudlende "Instant Karma", hvor aftenens medvirkende samles på gulvet sidst i sangen og sejler sammen ud i drømmene. "Give Peace A Chance" får vi rappende gennem megafoner, og Jimmy Jørgensen serverer "God", inden Dicte gyngende sætter punktummet med forestillingens titelmelodi. Og sikke en slutning med en af verdens bedste sange. Det er ikke altid, man skal forstå handlingen i en teaterkoncert, men når musikken lever, som den gjorde i aften, kan man ikke andet end at blive glad.

Vi kan så håbe, at Yoko Ono kigger forbi, for hun vil med garanti også få en stor oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA