x
The Charlatans: Amager Bio, København

The Charlatans, Amager Bio, København

The Charlatans: Amager Bio, København

Anmeldt af Christian Voldborg Andersen | GAFFA

Arkivfoto

Det engelske rockband The Charlatans har oplevet både store triumfer og tragedier i deres anerkendte, 25 år lange karriere. I 2013 døde bandets trommeslager Jon Brookes af kræft i en alder af blot 44 år. The Charlatans brugte denne dybe sorg og smerte til at producere deres 12. studiealbum, "Modern Nature", som blev bandets kommercielt mest succesfulde udspil i 14 år.

Frontmand Tim Burgess og resten af de engelske charlataner er nu tilbage på landevejen. Onsdag aften spillede de en forrygende koncert i Amager Bio.

Britpop-fans

Koncerten bød på nyt og gammelt materiale. The Charlatans indledte festen med "Talking in Tones", det drømmeagtige og psykedeliske åbningsnummer fra deres seneste albumudspil. Bandets karismatiske og storsmilende frontmand Tim Burgess begyndte straks at interagere med det fremmødte publikum, som primært bestod af folk, der var kommet for at genhøre ungdomsidolernes klassiske repertoire. Man kunne mærke en oprigtig kemi mellem The Charlatans og deres loyale britpop-fans. Flere personer var selvfølgelig troppet op iført anglofile Pretty Green-, The Smiths- og Suede-T-shirts. Danmarks inkarnerede britpop-fans var samlet.

Efterfølgende fik vi overbevisende udgaver af klassikerne "Weirdo", "North Country Boy" og "Just When You're Thinkin' Things Over". Deres nye og gamle musik gik fuldstændig hånd i hånd. The Charlatans lød som en tilbagelænet fusion af The Rolling Stones anno "Exile on Main St", 1960'er-inspireret soul og Madchester-scenens syredryppende dancebeats. Den evigglade og Brian Jones-stylede Burgess daskede lystigt rundt på scenen iført en jakke, som svarede til britpop-bevægelsens ikonografiske arbejderklassemode. Bandets mod-inspirerede guitarist Mark Collins og bassist Martin Blunt så begge ud, som om de var i familie med Paul Weller, John Squire og Noel Gallagher på én og samme tid.

Lad de gode tider rulle

Stemningen var positiv, uhøjtidelig og glad under hele koncerten. The Charlatans spillede engelsk feelgood-guitarpop af højeste kaliber. Den gladsynede "Let the Good Times Be Never Ending" indkapslede perfekt essensen af bandets ånd. Singlen "So Oh" fra "Modern Nature" beviste, at The Charlatans stadig kan producere fremragende psykedelisk popmusik. Guitarist Mark Collins leverede formidabelt guitarspil, uden at han dominerede de andre musikeres instrumentale bidrag. Collins stoiske persona fungerede som et godt modspil til Burgess' uendelige energi og uovervindelige entusiasme. Peter Salisbury (The Verve) løftede den tunge arv fra afdøde John Brookes og vikarierede ved trommerne.

De seneste 15 år har The Charlatans eksperimenteret med deres lyd, men koncerten var mest præget af bandets "klassiske" lyd. Bagkatalogets ubestridte evergreens "One to Another" og "The Only One I Know" resulterede i et ekstatisk dansegulv foran scenen. Selvom aftenens sætliste var præget af gamle hits fra fortiden, var der ikke nødvendigvis en følelse af, at bandet kiggede tilbage. The Charlatans virkede til at omfavne nuet og livet gennem deres positive tilgang til guitarbaseret popmusik.

Man kan konstatere, at The Charlatans, på trods tragiske omstændigheder, har genfundet gnisten. De er intet mindre end tilbage i livsbekræftende storform. Lad os krydse fingre for, at Tim og de øvrige engelske charlataner kigger forbi Danmark en anden god gang. Lad de gode tider rulle.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA