x
Povl Dissing: Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal, Aarhus

Povl Dissing, Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal, Aarhus

Povl Dissing: Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal, Aarhus

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Der er meldt udsolgt i Musikhusets Rytmisk Sal i det centrale Aarhus iaften – og med god grund.

For selvom der faktisk stadig er ret god mulighed for at opleve Povl Dissing live rundt omkring i landet i forskellige konstellationer – ja, så er det altså ikke hver dag, den efterhånden 77-årige, elskelige ener kommer til byen for at præsentere hovedværket "Dissing" (1968) i fuld længde.

Det er, hvis nogen skulle være i tvivl, den plade, som i folkemunde altid har heddet "Nøgne øjne" – efter pladens afslutningsnummer. Albummet, hvor Dissings distinkte sangstil, The Beefeaters' tidstypisk udførte bluesrock og ikke mindst poeten Laus Bengtssons særegent syrede tekster i samklang skriver dansk rockhistorie.
 
Men inden dette særlige traktement serveres i aften, skal festen åbnes med en overraskelse fra Dissing, der som bekendt først og fremmest er fortolker af andres materiale. "Vi har jo allesammen jubilæum på en eller anden måde," konstaterer Dissing, som med den igangværende turné fejrer 50 års jubilæum i musikbranchen.
 
"Jeg er så en af dem...derfor har jeg fået lov at bestemme det her nummer...," fortsætter han efter entreen på scenen lidt over otte. Så istemmer bandet overraskende C.V. Jørgensens "Skygger af Skønhed," og seancen er i gang.
 
Stensikkert samspil
 
Bandet er det sædvanlige – og det høres på det stensikre samspil mellem Dissings to sønner Rasmus og Jonas, den fabelagtige guitarist Las Nissen, rytmegruppen med Jesper Elnegaard og Nikolaj Storr og endelig Dan Hemmer, som i aften har indtaget Palle Hjorths plads bag tangenterne.
 
"Han er ikke en af os....vi skal være heldige for at få ham med!," som gamle Dissing siger, da han allerede tidligt i aften præsenterer bandet. I slutningen af præsentationsrunden tager han hatten af, bogstaveligt, for aftenens "koncertmester" Las Nissen; Danmarks svar på Charlie Sexton. 
 
Vi klapper pligtskyldigt, og der er grund til det: Den stilsikre sekstet spiller med fornem fornemmelse for den rocktradition, de indskriver sig i – uden at lyde som et musikalsk frilandsmuseum.
 
Og de gør for Dissing, hvad den amerikanske kollega Dylans altid eminente backingband gør for ham: De holder sammen på koncerten og sikrer struktur og fokus, når hovedpersonen af og til virker alt andet end struktureret og fokuseret.
 
For Dissing er ikke bare lidt vrøvlet eller glemsom i aften, når han vanen tro forsøger at binde seancen sammen med små anekdoter mellem sangene: Meningen går ofte decideret tabt og anekdoter diffunderer ud i ingenting, når han – bevidst eller ej – taber tråden og går videre til næste sang.
 
Skovens farver
 
Og sange er der heldigvis mange af ved aftenens koncert, som inklusive pause kommer til at vare over to en halv time. I første sæt foldes "Nøgne øjne" ud – ikke "bare" som en kanoniseret rockklassiker, men også som det, den sådan set hele tiden har været:
 
En poetisk sangcyklus om kærlighed og erotik, draperet i skovens farver og spændende fra "Honningland"s euforiske erotik til kærlighedens afblomstring og efterspil i mesterstykket "Tape fra en halv mand." 
 
"Man behøver ikke ryge sig skæv når man hører hans tekster," hed det i Dagbladet Politikens nekrolog, da Laus Bengtsson døde for et par år siden – og det er faktisk ikke helt ved siden af.
 
I andet sæt af aftenens koncert i Aarhus foldes flere facetter af den lange karriere ud: Fra Burning Red Ivanhoe og Thøger Olesen til folkekære "Svantes lykkelige dag," et par sange af Dissings hustru og endelig en afstikker til Dissings-sønnernes og Las Nissens eget, fine album med J. M. Strids tekster, der udkom tidligere i år.
 
Ligesom koncerten startede med en C.V. Jørgensen-sang, afrundes aftenen i dag med "Blå blod til alle," inden ekstranummeret "Snehvidekys" sætter endeligt punktum.
 
Og når både materiale og levering er overvejende eminent – ja, så tilgiver man let, at de monologer, som kunne have tjent til at binde koncerten sammen, ikke just var femstjernet fortællekunst i aften. 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA