x

Benicàssim: Solrig spansk festival

Benicàssim: Solrig spansk festival

Da spanske Aldo Linares gik på Escenario Verde torsdag klokken otte for at vende plader, markerede det åbningen af den trettende udgave af Festival Internacional de Benicàssim, der i år blev afviklet i dagene 19. til 22. juli i den spanske by Benicàssim, der ligger en times kørsel nord for Valencia.

For andet år i træk var GAFFA til stede på festivalen for at anmelde navne som Muse, Devo, The B-52’s, Black Rebel Motorcycle Club, Dinosaur Jr. og mange andre, og disse anmeldelser kan findes her på siden.

Den spanske festival er i høj grad en international affære, der er ejet af den engelske koncertarrangør Steve Power, der også er involveret i den engelske Reading Festival. Men i modsætning til Reading er der garanti for godt vejr i Benicàssim, hvilket betyder, at omkring 65 procent af festivalens cirka 38.000 gæster havde taget turen fra England for at høre musik i solen. Derudover var en lang række andre europæiske lande repræsenteret med gæster inklusive Danmark, hvor man via GAFFA Billet har haft mulighed for at sikre sig en billet til den spanske festival.

Musikalsk er Benicàssim unik ved at køre med en temmelig stram musikalsk profil, hvilket betyder, at fokus er på alternativ rock, enkelte retro-navne og elektronisk musik. Er man til den slags, kan man nærmest konstant gå fra scene til scene og altid fange noget, der vil kunne interesse en, da al musikken er samlet på tre scener på fire dage.

Blandt festivalens højdepunkter i år var afslutningskoncerten med engelske Muse, der i modsætning til på Roskilde kunne spille efter mørkets frembrud og dermed gøre brug af deres imponerende lysshow. Derudover medbragte de en bedre gennemtænkt sætliste, der trak stort set hver eneste festivalgæst ud foran Escenario Verde.

Også Clap Your Hands Say Yeah, Antony & The Johnsons, Iggy Pop og ikke mindst OK Go leverede imponerende koncerter, og blandt festivalens højdepunkter var Antonys version af Beyoncé-hittet ”Crazy In Love”, Tracyanne Campbell fra Camera Obscuras deltagelse i ”Young Folks” med Peter, Bjorn og John, sangafstemning mellem ELO og Violent Femmes til OK Go-koncerten og tilføjelsen af et hundrede festivalgæster på scenen til koncerten med Iggy Pop & The Stooges.

Fra et dansk synspunkt var det desuden fantastisk at se WhoMadeWho sætte gang i et publikum, der troede, de skulle se Klaxons. Bandet gik til opgaven med største sindsro og leverede et brag af en koncert, der ud over deres eget fortrinlige materiale inkluderede et par interessante coverversioner, der tog det dansende publikum på sengen.

En snak med en repræsentant fra festivalen viste, at arrangørerne havde taget en del af kritikken fra sidste års festival til sig, så eksempelvis udbudet af mad og antallet af stande var blevet udvidet markant. Der var desuden blevet mulighed for flere steder at bruge kreditkort til at køre de særlige billetter, man bruger til at købe vand, øl og drinks. Der er desuden fortsat opsat et sprinkleranlæg i det største telt, der på fantastisk vis kan køle de dansende festivalgæster ned.

Et sådant anlæg savnes dog lidt i det mindre telt, og man kommer ikke uden om, at priserne på pladsen er steget betragteligt ude på pladsen, hvor det eksempelvis nu koster 6,25 euros (omkring 45,- kroner) for en liter fadøl. Desuden kunne man godt ønske sig, at de mange storskærme blev brugt til at informere om programændringer, da eksempelvis flytningen af Klaxons-koncerten skabte en del forvirring.

Der er sjældent afsat mere end tyve minutter til bandskifte på scenerne, hvilket ofte lykkedes på imponerende vis. Men det sker, at det skaber nogle forsinkelser, og samtidig havde en del bands temmelig dårlig lyd under de første numre. Men mest frustrerende var dog de gange, hvor et band gik på den store scene før tid, hvilket er fuldstændig uhørt i en festivalsammenhæng.

Sidste år var musikprogrammet i høj grad møntet på det engelske publikum, der i år kunne glæde sig over lokale favoritter som Arctic Monkeys, Muse, Klaxons og Jamie T. Men den amerikanske indierock havde i højere grad end tidligere gjort sit indtog i Spanien, så der blev budt på alt fra Dinosaur Jr., Clap Your Hands Say Yeah, Black Rebel Motorcycle Club og Bright Eyes til Antony, Calexico og Rufus Wainwright sammen med en lang række skandinaviske navne som Mando Diao, The Hives, Peter, Bjorn og John, Sondre Lerche og WhoMadeWho.

Om folkene bag Benicàssim til næste år vil prøve at gøre festivalen endnu større, er uvist. Men baseret på de sidste to års oplevelser på den spanske festival kan man i hvert fald konkludere, at er man til indie/alternativ rock, så har Benicàssim år efter år et særdeles solidt program. Da de desuden er leveringsdygtige i fantastisk vejr, en nærliggende strand og priser, der trods alt er billigere end herhjemme, så må den samlede oplevelse siges at være særdeles positiv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA