x

Peder: Jeg er hunderæd for at optræde live

Peder: Jeg er hunderæd for at optræde live

Mange vil kende ham fra de glade dage i Gramsespektrum, andre vil kende ham fra producerduoen Prunes, nogle vil måske forbinde ham med skuespil, radio, filmmusik eller Xtra Naan. Peder Thomas Pedersen er en mand med mange evner – blandt andet står han bag en række overordentlig fine solo-udspil.

I disse dage er Peder aktuel med sit fjerde – og fremragende af slagsen – ”Come With Me”, der er udkommet i en noget anderledes fysisk version: et dobbeltalbum, hvor man på den ene plade finder numrene med Peders egent vokal i front, og på den anden finder man så en række ret prominente gæstevokalister som blandt andre Jonas Bjerre, Mikael Simpson, Jakob Bellens og Coco. GAFFA har mødt multikunstneren til en snak om det nye album, om at være bange for at optræde live og om forventningerne til, at man skal være sjov.

Hej Peder, det er en dejlig plade, du har lavet. Hvor længe har den været undervejs?

– Mange tak! Til dagligt er jeg jo filmkomponist, og laver filmmusik sammen med Asger Baden. Og så må jeg ellers lave min egen musik i pauserne – eller når jeg ellers har tid og lyst. Denne her plade har været undervejs de sidste tre år, hvor jeg har gået og samlet idéer sammen. Jeg er begyndt at arbejde på en måde, hvor jeg skriver sangene først, tekst og melodi, og så bagefter tager jeg i studiet og indspiller, i stedet for bare at lave ”lydlagkager” over et trommebeat, som jeg plejer.

Teksterne har jeg i øvrigt skrevet sammen med Rasmus Olsen. Når sangene så er klar, inviterer jeg nogle musikere, som jeg synes er fede, med i studiet og indspiller grundsporene. Så jeg har samlet en ordentlig arbejdsbunke sammen, før jeg går i studiet, og faktisk er jeg allerede ved at have en ny bunke klar… Jeg har tit en liste over musikere, jeg godt kunne tænke mig at arbejde sammen med, og så kontakter jeg dem, for at høre om de har lyst. Denne gang var det blandt andre Tue Track og Rune Rask. Det handler om, hvem det kunne være sjovt at lege med. Jeg møder hele tiden mennesker, jeg har lyst til at arbejde sammen med.

Man må sige, det er en solid flok du har fået med på ”gæsteversionen” af pladen her. Er det også folk, du er stødt ind i hen ad vejen?

– Det var vildt fedt, at folk gad være med! Ja, det er enten folk, jeg er stødt ind i på min vej, eller folk jeg bare rigtig gerne har villet arbejde sammen med og så kontaktet. Og de fleste har så heldigvis sagt ja. Der var nogle enkelte lidt ældre sangere, der takkede pænt nej, de kunne ikke rigtig se det for sig, og det er selvfølgelig fair nok, men ellers har folk været overraskende åbne overfor projektet.

– Jacob Bellens kunne ikke lide den første sang, jeg spillede for ham, så han valgte en anden i stedet, og Jonas fra Mew skrev en helt ny tekst til ”sin” sang, fordi han valgte et instrumentalnummer. Det var virkelig fedt! Jeg er meget imponeret over det, han har gjort med den sang, nummeret er så mørkt og ondt, og så har han taget sin lyse vokal og gjort det helt anderledes udadvendt – på den fede måde. Og så er jeg helt væk over Cocos vokal på Candyman, faktisk skulle jeg passe på ikke at ”stjæle” hendes måde at synge på, da jeg indspillede min egen vokal til nummeret. Selvom det ville jeg jo aldrig kunne – hun er for vild!

 

”Jeg gør det for min egen skyld”

Du er jo en mand med mange talenter. Hvilke jern har du i ilden for tiden?

– Sidste år havde jeg en rolle i en film med Anders W. Bertelsen, Comeback hed den. Og så har jeg lavet en meget deprimerende film, der blev sponsoreret af Ford. Det var ikke en reklame i traditionel forstand, og instruktøren Daniel Krag fik helt frie hænder. Det har været nogle lidt anderledes roller, end dem jeg normalt har spillet. Derudover har jeg sammen med Asger lavet musikken til DR-dokumentaren om Bonnie, og jeg er ved at lave en fælles plade med Asger. Ja, og så har jeg jo lavet Xtra Naan, som jeg også er ved at lave nyt med i disse dage. Vi har lige været i sommerhus sammen for at skrive nye numre.

Det her er et spørgsmål, man kunne stille til mange musikere, men hvorfor overhovedet udgive musik, når du ikke tjener på det?

– Altså ,jeg vil jo gerne betale både musikerne og sangerne, der medvirker, og det betyder, at der er en kæmpe startudgift forbundet med at lave en plade som denne. Og det betyder også, at det oftest tager mange år, før pengene er hentet hjem, men heldigvis giver det afkast i form af, at jeg får forespørgsler fra folk, der vil bruge min musik i film, serier (bl.a Breaking Bad, red.) og reklamer.

– Udenlandsk radio har også fået øje på det. Det giver lidt indtægter hist og pist, men det er ikke altid rentabelt. Det er jo primært noget, man gør, fordi man ikke kan lade være. Det er sjovt og spændende, det der med at skrive sange og få en lyd frem. Så det er primært for min egen skyld, jeg gør det, men jo flere år der går, jo mere viser de sig at være rentable. Heldigvis.

Hvordan foregår arbejdet på sådan en plade? Du er jo ikke en virtuos på noget instrument, ved jeg.

– Nej, det ville være en skam at påstå. Jeg spiller en lille bitte smule guitar og klaver, og jeg burde i virkeligheden gøre det noget mere. Jeg kan godt sammensætte akkorder, men jeg får det ikke rigtig brugt. Det er mere sådan noget med, at jeg bestemmer, hvad de andre skal gøre, fordi de er så dygtige til det. Og så laver jeg melodierne. Næste regel jeg har lavet for mig selv er, at jeg prøver at stå og synge og spille, mens bandet spiller, når vi optager. Der sker noget, når man optager det hele samtidig.

 

”Lige meget, hvor god en dag min penis ville have, ville den blegne ved siden af yveret”

Hvad så med at optræde live? Det er ikke rigtig noget, du har gjort solo…

– Nej, for jeg er simpelthen hunderæd for det. Jeg har jo optrådt meget live – blandt andet med Jokeren og Track 72 som keyboardmand, men jeg har aldrig stået på en scene og sunget. Jeg er mere en studiesanger. Jeg tror godt, jeg kan, men jeg skal simpelthen have overvundet det med at stå på en scene og synge første gang. Jeg vil jo gerne gøre de ting, jeg er bange for. Og jeg vil gerne have det rigtige band med, hvis det endelig skulle være. Men som det ser ud nu, ville det ikke kunne betale sig rent økonomisk. Jeg ville måske overveje det, hvis der kommer hul igennem i udlandet.

Men du optrådte jo faktisk live sammen med Xtra Naan til P3 Guld.

– Ja, det er rigtigt, men til den optræden gik min primære angst på, om mit påklistrede yver skulle falde af. Det ville være for surt. Lige meget hvor god en dag min penis ville have, ville den blegne ved siden af yveret. Og den optræden var også mere skuespil, for jeg spillede jo rollen som rapper. Xtra Naan er noget, jeg gør for sjov. Der er jeg mere en karakter. Når jeg spiller mine egne sange er det meget mere personligt. 

Var det, efter du havde lavet Gramsespektrum en forventning om, at du skulle være sjov?

– Der var i hvert fald mange, der snakkede om det. Det kan måske virke lidt ulogisk, men i min verden er der ikke langt fra, at noget er sjovt, til noget der er tragisk og mørkt. Jeg indeholder begge ting, og det tror jeg, de fleste mennesker gør. Det ville være en mærkelig verden, hvis det ikke var sådan.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA