x

Interview: Andy Summers – Synet af dit eget sind

Interview: Andy Summers – Synet af dit eget sind

I starten af 1980’erne var The Police en af tidens absolutte supergrupper. Deres turnéer verden rundt slog alle rekorder for, hvor man kunne spille. Det kunne være i New York og Japan, men kunne også være så relativt obskure steder som Bombay i Indien og Beirut i Libanon.

Trioen havde Sting som frontfigur, men de to andre, trommeslageren Stewart Copeland og guitaristen Andy Summers havde en gave for det visuelle. Copeland filmede konstant turnéerne med sit legendariske Super-8-kamera, hvilket der er kommet en særdeles interessant film ud af med titlen ”Everyone Stares – The Police Inside Out”.

Og guitarist Andy Summers brugte sit talent på at fotografere. Vel at mærke med en professionel tilgang og i sort-hvid i en stil, der kan minde om Henri Cartier-Bresson. Det er der i tidens løb kommet adskillige fotobøger ud af, og den sidste, som omhandler tiden med The Police, er netop blevet udsendt på det tyske Tashenforlag foreløbig i et begrænset oplag til den pebrede pris af £300. Det er over 3000 kroner for de 378 sider.

Der er dog trøst at hente for dem, for hvem det ikke bare er et greb i lommen. For i forbindelse med The Polices besøg i Århus den 1. september starter en udstilling med fotografier fra bogen på Gjethuset i Frederiksværk.

Andy Summers tager os med hele vejen rundt både med fotos og rendyrket fotojournalistik med vennerne Stewart Copeland og Sting i hovedrollerne, både til koncert, bag scenen, i øvesituationer og dertil masser af skud fra rejserne med fans og landskaber. Et foto, der har været meget omtalt, viser en stor gruppe fans skudt, lige før stjernerne stiger ud af limosinen. Et sjældent indblik i, hvordan vi ser ud, når vi ser på dem. Og vi kommer verden rundt, ikke bare med The Police, men også med bands som XTC og The B-52’s. Andy Summers har haft 25.000 fotografier at vælge imellem, og de 600 bedste er i den netop udsendte bog, der – hvis det skulle friste – er signeret og i begrænset oplag, samt indeholder en dagbog af Summers.

I forbindelse med den verdensturné, som The Police drog ud på i slutningen af maj, hvor GAFFA var til stede til starten i Vancouver, lykkedes det at få et særdeles specifikt interview med Andy Summers. Det er et indblik i, hvad han ser visuelt og, om man vil, et intimt indblik i hans verden:

Ifølge nogle kilder vil I’ll Be Watching You udkomme som bog i begrænset oplag først. Hvad er grunden til også at udstille dine fotos?

– Fordelen viser sig i fotografierne, når de er indrammet og i større format.
Hvornår begyndte din interesse for fotografi? Har du lærere eller er du selvlært?

– Grundlæggende selvlært, men også præget af fotografer som Ralph Gibson (med hvem Andy Summers har udgivet en bog. Red.)

Den afdøde forfatter Bruce Chatwin (1940-89) – der havde en baggrund som kunstkender på auktionshuset Sotheby’s – plejede at sige, at det at have Øjet var nødvendigt. Hvad ser du gennem linsen? Og arbejder du gentagne gange med de samme motiver?

– Du ser dit eget sind gennem linsen, og således tager du fotografier.

Fotografen Robert Mapplethorpe (1946-89 – nær ven af Patti Smith. Red.) lagde stor vægt på print med hensyn til papir, dybde og struktur. Men han brugte bogtrykkere til sit arbejde. Som musikere, der bruger producere og sender det færdige udtryk til mastering. Foretager du hele arbejdsprocessen selv, eller er dit endelige resultat resultatet af et samarbejde?
– Jeg arbejder for tiden tæt sammen med en bogtrykker.

Ladede informationer
I mit arbejde som journalist må jeg ofte gå som på line mellem, hvad der privat og hvad der er offentligt. Hvordan er det for dig at fotografere bag ved scenen på turné? Er du aldrig bange for at udstille private situationer? Hvad er snapshots og hvad er kunst? Og hvordan føles det at indtage ”vores” position bag linsen, i stedet for din normale situation i centrum for offentlig opmærksomhed som mål?

– Private situationer er sandsynligvis mere spændende at skyde, eftersom de indeholder de mest ladede informationer. Men smag spiller også en rolle i situationen. At tage ”din” position bag linsen er for mig nu anderledes. Det er på en måde som at gribe guitaren. Det involverer det mentale og det fysiske og er en optræden. Når godt fotografi bliver udført, bliver min kropsstilling anderledes – og, om du vil … du bliver ét med instrumentet, om det så er kamera eller guitar.

Hvilket udstyr burger du til fotografi, og hvorfor det valg? Fortæl venligst om din udvikling i årenes løb. Og hvor vidt du har taget digitalt teknologi til dig i din arbejde som fotograf?

– Jeg bruger først og fremmest et Leica M6 med 50, 35 og 90 mm linser. Typisk bruger jeg en Ilford 32000-film. Jeg foretrækker stadig film frem for digitale billeder. Jeg har en Canon-digitallinse, men den giver mig ikke den fornøjelse, som en Leica gør.

Oplever du, at der er et fælles udgangspunkt i måden, du skaber inden for fotokunst og måden, du spiller guitar? Går du efter konkrete mål i begge former for kunst?

– Jeg ser ikke efter oplagte tråde. Det er for banalt. Men det er muligt, at ét medium informerer det andet. Du kan se et fotografi som en visuel akkord eller se musik, jeg ved ikke helt…
Har din stil ændret sig i årenes løb? Musikalsk har du altid eksperimenteret med lydbehandling, forstærkning og så videre, og selv om du var kendt for at spille på din Fender Telecaster, ville du forvrænge på alle tænkelige måder. Men i de sidste år synes du at have søgt en mere simpel lyd. Er det også sådan med din måde at skabe inden for fotografi?

– Jeg ved ikke helt, hvad du mener med simpelt. Det, der synes simpelt, er resultatet af års forædling.

Når sindet tager affære
Hvilken teknik bruger du? Har du et konkret motiv, som du søger efter at skabe, lige som man ser det med stilleben inden for malerkunst, eller har du en mere vilkårlig tilgang og skyder dit billede som det kommer? Og arbejder du meget med fotoet bagefter?

– Jeg kigger og venter på, at mit sind tager affære. At sindet bidrager, tillader det ordinære at flytte sig til en overflade, hvor niveauer flytter sig fremad, udjævner sig mod hinanden, andre former bliver åbenbare, positive og negative kører tilbage, og informationen foran dig resonerer for et øjeblik som en akkord.

Lad os tale om musik. Du er kendt for dit forhold til Fenders Telecaster-model. Hvorfor lige den og ikke for eksempel en Stratocaster, en Gibson Les Paul eller Gibson SG eller igen guitarer fra andre producenter som Paul Reede Smith?

– Jeg forbindes med Telecasteren, det er rigtigt, men jeg spiller også på adskillige andre guitarer. Jeg har konstant brugt en Gibson 335 (halvakustisk guitar med dobbelt cut-away. Red.) i de sidste ti år, og i øjeblikket spiller jeg på Stratocaster. Den ene Telecaster, som jeg har været kendt for, er en unik hybrid. Derfor spiller jeg ikke bare en hvilken som helst Telecaster, men kun lige den konkrete.

Du tager nu på turné med The Police. Og så vil du komme hertil med din udstilling og spille en koncert. Har du en anderledes tilgang til jeres musik her 25 år senere, eller ser du jeres ting som færdige stykker, som standards som du spiller, som de er? Eller oplever du en ny tilgang til materialet?

– Vi har aldrig regnet vores materiale som ukrænkeligt eller helligt. Og selv om der er et behov for at holde sangene genkendelige, omarbejder vi dem konstant.

Med hensyn til udstillingen i Danmark. Hvorfor i Frederiksværk? Har du et specielt forhold til Danmark og en grund til at vælge dette sted?

– Nej, det var et sted, der blev foreslået af nogen. Det ser smukt ud.

I'll Be Watching You: Inside The Police, 1980-83 by Andy Summers
1. september.-21. oktober 2007 i
Gjethuset Gallery, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk. Fri entré.

Andy Summers' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA